Men Anders Møller er ved godt mod og føler sig godt rustet til opgaven. Om sin motivation til starte med politik forklarer han:
– Jeg har altid haft et brændende samfundsengagement. Jeg ville gerne være med til at skabe andet samfund ud fra de værdier, som jeg tror på, og det er nogle borgerlige liberale værdier, hvor jeg vil give folk mest mulig frihed under ansvar og mindst muligt til system Danmark.

Selv om Anders Møller om kort tid fylder 30, er han ung i landspolitisk sammenhæng. Alligevel har han allerede kunnet notere en del politisk aktivitet i sit CV. Han startede den aktive politiske karriere som næstformand i Venstres Ungdom(VU) i Køge i 1990. Den gang var der kun 3 medlemmer. Da han 4 år senere gik af som formand var medlemstallet øget til 104, og han var på det tidspunkt blevet valgt til VUs landsstyrelse. I 1993 stillede han op til kommunalbestyrelsen i Køge, og blev valgt ind med 555 personlige stemmer. To år senere blev han opstillet til Folketinget, og var på det tidspunkt Danmarks yngste folketingskandidat. I 1997 blev han genvalgt til Køge Byråd med et kanonvalg, og blev samtidig valgt ind i Roskilde Amtsråd. Ved folketingsvalget i 1998 fik han 2.666 personlige stemmer, hvilket ikke var nok til at komme ind. Det var det til gengæld, da han ved valget i november fik 8.762 stemmer.

Anders Møller var samtidig blevet genvalg til både byråd og amtsråd, men han besluttede at tage orlov fra jobbet som amtsrådsmedlem. Byrådet i Køge holder han dog fast i for at bevare den lokale tilknytning.

IT-bruger og ikke nørd
Som IT-ordfører har han haft travlt med at sætte sig ind i Venstres arvegods på området, og på at have møder med de forskellige IT-områders brancheorganisationer og interessenter. Og så selvfølgelig på regeringsgrundlaget.
– På grund af de mange udspil, som vi i regeringen er kommet med i 100-dages-programmet omkring digital signatur, hjemmepc-ordning, samling af Telestyrelsen og SI, så har jeg også brugt mange kalorier på de politiske sager, som er blevet lanceret i regeringens første levetid, fortæller han.

På spørgsmålet om, hvordan Anders Møller forholder sig til IT, svarer han:
– Jeg har ikke nogen datamatiker- eller teknikeruddannelse. Jeg lægger meget vægt på, at jeg ikke vil være en teknisk nørd, men at jeg er en både kritisk og positiv medspiller for at informations- og kommunikationsteknologi bliver en naturlig og integreret del af danskernes hverdag. Teknologien er til for menneskers skyld og ikke bare for sin egen skyld.

Digital forvaltning skaber win-win-situationer
Bankerne har for 2-3 år siden høstet en stor rationaliseringsgevinst ved digitalisering. Først kom Pc-bankerne og nu er der netbankerne, der i dag tæller 800.000 brugere. Og når bankerne kan rationalisere gennem bedre IT-brug, så kan det offentlige også.
– Nu er turen kommet til den offentlige sektor. Vi har sat fuld skub på digital forvaltning, og jeg ser utrolig gode, positive og konstruktive muligheder i at digitalisere forvaltningen. Og så er det uden tabere. Der er en win-win situation for både brugere og udbydere, pointerer han

Ud over at borgerne kan blive betjent 24 timer i døgnet, så mener Anders Møller også, at digital forvaltning giver borgerne en bedre retssikkerhed.
– Digital forvaltning betyder, at borgerne kan få et hurtigt kvalificeret svar, og et svar, som borgerne også har en højere retssikkerhed omkring, fordi man har det på skrift. Det er bedre end en halvkvæden vise på en telefon fra en mere eller mindre tilfældig medarbejder, fordi ham der havde området var til frokost, siger han.

For de offentlig myndigheder betyder det, at personalet kan håndtere borgerhenvendelserne mere fleksibelt, siger han. Derudover ser han gode muligheder for, at man kan anvende personaleressourcerne bedre i den offentlige sektor, fordi det er lettere rent elektronisk at allokere borgerhenvendelsen hen til den medarbejder, der sidder med det fagspecifikke område.

Anders Møller vil dog ikke spekulere i om det kan få strukturelle konsekvenser for den måde det offentlige er sammensat på.
– Man kunne godt forstille sig, at de overvejelser, der konstant er om, hvordan man skal indrette samfundet i enheder mellem stat, amt og kommune vil blive meget lettere nu, hvor digital forvaltning vinder frem. Den aktuelle regering har dog ikke planer om i regeringsgrundlaget at ændre ved kommunestørrelserne eller at foreslå kommunesammenlægninger, men vi lægger op til, at opgavevaretagelsen sker bedst og billigst for borgerne, siger han.

Elektronisk patientjournal skal opprioriteres
Anders Møller er også medlem af sundhedsudvalget, og en af hans politiske mærkesager er, at få sat gang i udviklingen af elektroniske patientjournaler (EPJ).
– EPJ er nok en af de største udfordringer – både økonomisk og indholdsmæssigt – der ligger for samfundet de næste 10 år. Det er i bedste fald et trecifret millionbeløb, der skal anvendes for at få elektroniske patientjournaler. Til gengæld betyder det, at der vil blive frigjort utrolig mange personaleressourcer, hvis man eksempelvis undgår, at journalen skal transporteres fra København til Århus rent fysisk, og hvis man slipper for de ekstra hænder, der rent praktisk skal indtaste det, som lægen indtaler i sin en diktafon, siger han.

Lige i øjeblikket er der en styregruppe, der består af både Amtsrådsforeningen, staten, sygehuse og fagfolk, der er i gang med at udvikle en fælles standard, og det er ifølge Anders Møller den eneste rigtige vej frem.
– Vi kan ikke opfinde 14 forskellige standarder i amterne. Det svarer til at opfinde den dybe tallerken 14 gange. Det skal være den samme standard, så netop København og Århus kan spille sammen, siger han.

Arbejdet foregår lige nu, og Anders Møller vil gøre sit til, at det kommer til at gå endnu hurtigere. For som han siger, så er EPJ er det sidste område i samfundet, der ikke er elektronificeret.

Hjemmepc skal løfte IT-Danmark
Da den tidligere regering afskaffede hjemmepc-ordningen var Venstre utilfredse. Derfor har de i valgkampen stillet borgerne i sigte, at ordningen bliver genindført. Regeringen har allerede fremlagt et lovforslag, der med en ændring i ligningsloven igen gør det muligt at lade skattevæsenet hjælpe virksomheder og lønmodtagere med at finansiere hjemmepc'en.
– Det politiske mål var, at genindføre en succesfuld ordning, hvor medarbejdere kom tættere på deres virksomhed ved at have en hjemmepc. Og mange af de visioner, vi har for at Danmark skal være en IT-førende nation med bredbåndsadgang hjemmefra, vil blive løftet ved at få nogle nye kraftigere pc'ere ud i de små danske hjem, siger han.

Forslaget er blevet modtaget med blandede følelser, og noget af kritikken har været, at den nye ordning er alt for kategorisk bundet op på, at pc'en er forbeholdt den arbejdsrelaterede brug . Anders Møller siger:
– Når vi putter skatteyderkroner ind i et projekt, så er det ikke med tanke for, at man skal spille ludo med sine børn på computeren. Det må man gerne gøre, men det skal være andet og mere. Og det betyder, at hvis man har dataforbindelsen med, så skal man altså være koblet op på sin arbejdsplads.

Netop opkoblingen til datanetværket har der været meget debat om, da der står i lovforslaget, at man skal have adgang til de samme funktioner og dokumenter for at få skattefrihed. Og det skønner mange eksperter er svært at realisere, da der er både tekniske, sikkerhedsmæssige og licensmæssige forhindringer i vejen. Anders Møller maner dog til besindighed.
– Vi skal ikke lede efter alverdens teknikaliteter og negative områder i forhold til det her. Det vi gerne vil er, at man skal kobles op på virksomhedernes netværk. Det betyder, at man er koblet op på de basale funktioner, som man har i sin daglige arbejdsfunktion. Hvis en virksomhed har nogle meget tunge programmer, som ikke lader sig transportere hjem i over internetforbindelser, så betyder det ikke, at de ikke kan få adgang til det her, slutter han.

Du kan besøge Anders Møllers personlige hjemmeside på www.anders-moller.dk