Vi taler i disse tider meget om, at vi skal være i verdensklasse. Måske er lige præcis digital dannelse det, der skal være med til at give os i Danmark et særpræg og en vitalitet i forhold til alle de andre, der jo også gerne vil være i verdensklasse og være det på digitalisering og anvendelse af ny teknologi. Der er en basal mangel på diskussion om, hvordan digitaliseringen på en positiv måde kan påvirke vores kultur og livskvalitet, hvordan den kan påvirke vores arbejdsliv og demokrati. Vi skal have digitaliseringen ind under huden i vores samfund på en helt anden måde end hidtil og ikke kun tælle den op i kolde kontanter og god service.

For nogle få uger siden havde jeg lejlighed til som medlem af et dommerpanel at uddele årets digitaliseringspriser til projekter i det offentlige, som har gjort sig fortjent til hæder og særlig opmærksomhed. En erfaring, der sammen med alle de erfaringer, som vi gør os i DR om fremtidens digitale medieforbrug, bringer mig til at mene, at vi kan udnytte digitaliseringens potentiale meget mere kreativt end de resultater, som vi når i dag.

En af de mest spændende skribenter i det amerikanske trend-magasin Wired, som skriver om udviklingen inden for it og medier ud fra et samfundsperspektiv hedder Daniel H. Pink. Han har lige udgivet en bog med titlen ”Ny Verden - Nyt tankesæt” på Børsens Forlag om behovet for at tænke digitaliseringen ind i nye rammer og udvikle nye talenter.Han skriver meget spændende om behovet for at satse på helt nye dannelsespunkter for vores konkurrencedygtighed, når vi bevæger os fra informationsalderen og dens videnmedarbejdere til konceptalderen og dens kreative, følsomme mennesker.

Han taler om produktdesign og ikke bare funktion. Om fortællinger og ikke bare argumenter. Om symfoni og helhed - ikke bare fokus og specialisering. Om empati og ikke bare logik. Om leg og evnen til at afkode nye mønstre og kombinationer i kendte sammenhænge og ikke kun alvor. Og om holdning og formål - ikke bare kvantitet og målbarhed.

Digital uddannelse til dannelse

Jeg vil gerne fremhæve fire digitale dannelsespunkter, hvor det ville være spændende, at se en udvikling i den kommende tid. Vi har talt og talt omit i folkeskolen og i de forskellige uddannelser. Der er postet massevis af kroner ud i skolerne til indkøb af udstyr.

Lærerne skal uddannes, så de ikke halter ubehjælpsomt bagefter deres egne elever i viden om pc’ernes funktionalitet. Skoleadministrationen effektiviseres. Man kan finde alle mulige oplysninger om skolerne på nettet og kommunikationen mellem skole og forældre foregår digitalt.

Men den væsentligste udfordring er måske at udvikle digitaliseringens pædagogiske potentialer og at udvikle indhold til nettet, mobilen og spilmaskinerne, som kan give børnene og de unge enit-dannelse, der bringer os i verdensklasse. Det er måske nogle af de nye talenter, som Daniel Pink skriver om.

Børnene og de unge er i dag i to forskellige mentale rum på skolen og uden for skolen, fordi it-undervisningen ikke er tilstrækkeligt pædagogisk integreret i børnenes kreative, oplevelses univers og i deres virtuelle leg og erfaringsindhentning. Det er netop it-undervisning, der foregår mest af, og en mental kopiering af arbejdet med de skriftlige materialer, som foregår på skolen. På trods af at de skriftlige materiale anvendes og tilegnes lineært. Mens det meste af det børnene foretager sig uden for skolen er nonlineære processer, multitasking og i et helt andet virtuelt rum, hvor de indhenter masser af viden og kompetence på egen hånd. Det bliver bare ikke sat ind i et perspektiv med undervisningen.

Informationssamfundets vindere ser ud til at være dem, som evner at processe store informationsmængder og vælge ud, hvad der er relevant i givne sammenhænge og sætte dem ind i nye kombinationer og helheder. Det kræver både grundlæggende kundskaber og ikke mindst evne til kritisk refleksion. Hvis vi skal komme i verdensklasse på det her område, så skal vi måske satse på at udvikle en digital undervisningspædagogik, der bringer os foran andre, og som får dagligdagen uden for skolen og inden for skolen til at hænge sammen for børnene og de unge.

Der er brug for at forske i, hvad det er for digitale dannelses-kvaliteter, vi gerne vil have ud af undervisningen, og hvordan de skal følges og evalueres også op igennem uddannelsesforløbene, så Danmark kan blive foregangsland i at udvikle en kreativ anvendelse af it.

Fra borgerservice til brugerservice

Gennem de senere år med moderniseringen og digitaliseringen af den offentlige sektor, så skifter retorikken fra borgerservice til brugerservice. Jeg er blevet bruger i et offentligt supermarked, hvor jeg selv skal finde ud af, hvad der er på hylderne og hvor det står henne. Hvor jeg for at spare tid i det offentlige selv skal hente informationer, som før blev sendt til mig. Jeg skal selv tjekke mine rettigheder og reagere inden for bestemte frister, hvis jeg skal gøre mig håb om noget. Det er også det offentliges opgave at tænke på, hvad det er for en digital dannelsesproces og uddannelsesproces, der er helt nødvendig i forhold til alle dem, der ikke har været så heldige at få et it-kendskab i folkeskolen.

Man kunne tilføje: bliver der andre elementer i kommunikationen mellem borgeren og det offentlige end elektroniske blanketter, der bare er sat strøm til? Hvordan oplever jeg en interaktivitet med min kommune og en fornemmelse af, at det offentlige stadig består af levende mennesker og ikke kun digitale servere? Hvor er visionen ud over service og effektivitet? I fremtiden vil der blive stillet helt andre krav om involvering, interaktivitet og direkte kontakt og ikke kun en mulighed for en gang månedligt at chatte med borgmesteren.

Digital dannelse på jobbet

I en længere periode var it-kurser det mest påtrængende både i offentlige og private virksomheder. Nu er det stress-kurser, der virkelig batter. De fleste medarbejderkurser i nye digitale systemer lider af den grundlæggende skavank, at de bygger oven på en al for stor fond af uvidenhed i forhold til grundlæggende it-færdigheder. Når så systemerne kommer med en uventet fejlmelding, så er man helt eller aldeles fortabt. Når der til skal lægges, at intet it-system er fejlfrit, og vi som forbrugere på forunderlig vis har accepteret en tilstand af usikkerhed og uforudsigelighed omkring ethvert nyt it-program eller system, så øger vi stress-niveauet med mange procent på arbejdspladsen.

Forventningerne til, hvad vi evner at lære at gøre via computeren, hvad vi skal tilpasse os til af nye versioner og nye arbejdsprocesser stiger hele tiden. Til digital dannelse på arbejdspladsen og et Danmark i verdensklasse må høre, at vi udnytter det digitale potentiale langt mere effektivt og kreativt, end vi gør det i dag. På grund af uvidenhed, dårlige kurser, for urealistiske tidsplaner i it-projekterne, for mange fejl i leverancerne og for lidt klarhed over målene, så udnytter vi måske ikke engang halvdelen af potentialet ved digitaliseringen, hvis vi skal være forsigtige i skønnet.

Ganske almindelig overlevelse i dag afhænger jo af, om man er i stand til at udføre noget, som arbejdere i andre lande ikke kan gøre billigere, som stærke computere ikke kan gøre hurtigere og som der er efterspørgsel på i vores overflodssamfund. Derfor er nye teknologier ikke nok og tekniske kundskaber ikke længere nok. Vi kommer til at udvikle en digital dannelse, som rækker ud over dette, som formår at udnytte nye informations-kombinationer til nye ideer og arbejde langt mere kreativt og innovativt med digitaliseringens muligheder.

Digital dannelse til demokrati

Digitaliseringen betyder en demokratisering af informationsadgangen og en eksplosiv udvidelse af adgangen til at publicere, hvad man mener. Og borgerne vil gerne benytte sig af denne adgang. De efterspørger holdninger, meninger og debat på nettet, de kaster sig over de nye weblogs, og de laver virtuelle sociale netværk på nettet, som deler oplevelser, billeder, historier og materialer.

De fleste offentlige websider er en vejs kommunikation på helt gammeldags maner. Det er ”døde” udstillingsvinduer og en mulighed for at hente informationer, men ikke aktive mødesteder for de nærområder, som gerne vil dele andet og mere end det fysiske fællesskab. Der er ganske vist åbent hele døgnet, men der er ikke meget liv derinde, når man kommer ind - for der ofres sjældent kræfter på opdatering og nyskabelse i det omfang, som digitale forbrugere forventer. Der er al mulig grund til at udvikle nye ideer, nye aktiviteter og nye kreative, interaktive elementer til det hjemlige demokrati som en del af den digitale dannelse, der kan gøre Danmark til noget særligt i fremtiden.

Min pointe med disse fire eksempler er, at vi skal søge efter det merpotentiale i digitaliseringen, som ikke alene gør de digitale løsninger effektive og rentable, men også sjovere, mere spændende, mere interessante og mere engagerende for os som borgere og medarbejdere i forhold til det samfund, den virksomhed og det nærområde, som vi gerne vil være en aktiv del af.

Digitaliseringen skal omsættes til en livsstil med masser af valgfrihed, masser af muligheder og masser af kreative ideer for at give os konkurrencedygtighed. Den skal ikke kun anvendes til at omsætte skemaer og informationer til nuller og et-taller. Det er der mange i verden, der kan.

Artiklen er venligst lånt fra Dansk IT,  hvor Lisbeth Knudsen er medlem af DANSK IT's IT- og Telepolitisk Forum og tidligere bestyrelsesmedlem i DANSK IT.