|
|
|
Torsdag d. 23 maj 2013
|
|
 |
 |
|
21. november 2006Web 2.0 = $ ?Adam Arvidsson (Ph.D European University Institute, Firenze) er lektor i Medievidenskab ved Københavns Universitet. Han har forsket i reklame og propagandas historie samt i udviklingen af moderne former for Branding
|
 |
 |
|
|
Bitconomy udgives af Advice
Digital Aps, der udvikler og
rådgiver om digital løsninger.
Advice Digital arbejder med
cms, digitale nyhedsbreve,
markedsføring, digitale års-
rapporter mv.
|
 |
|
 |
Denne artikel sætter fokus på bloggen som anti-branding. Robert Scoble fra Microsoft startede sin blog i 2000 og har i dag 3,5 millioner besøgende om året. Hvordan er Scoble blevet en anti-blogger for Microsoft? Og hvad har han gjort for at få så meget trafik?
 | Af Nikoline Lohmann Nikoline er redaktør på Bitconomy. Ud over at arbejde hos Advice Digital er hun ved at færdiggøre sin kandidat på IT-Universitetet. Journalistiske fokus: kommunikation, brugervenlighed, og mobile medier. |
| Lennard Højbjerg, medieforsker ved Københavns Universitet mener at blogs som anti-branding kan anvendes positivt, og i det følgende beskriver han hvorledes Robert Scoble både er Microsofts ´helt` men måske også lidt af en ´skurk`.
´Helt tilbage i 1970’erne hed det alternativ kommunikation, når man skulle være i opposition til det etablerede. Det etablerede var de redaktioner, fortrinsvis bestående af mavesvære ældre mænd – cigarrygende, med fedtet hår og hornbriller – mens vi var de unge og avancerede, der bare gerne ville til orde. Det var ikke så nemt, for det vi havde på hjertet passede ikke helt ind i den forkromede normalitet, der udsprang af forældregenerationens succes med at opbygge et velfærdssamfund. Så det alternative måtte udtrykkes i andre kanaler, små tidsskrifter, plakater, udstillinger, happenings osv. Det krævede knofedt i metermål.`
´Nu synes bloggen med sit personlige synspunkt som det dominerende karaktertræk at muliggøre et helt spektrum af særinteresser at komme til i offentligheden. Netværk kan dannes i overensstemmelse med særlige interesser, og deres kommunikative adgang til andre skal ikke afvejes af, om et tidsskrift eller et magasin er økonomisk rentabelt i forhold til målgruppe, trykning og distribution – faktorer, der tidligere var afgørende for om mennesker med særlige interesser kunne finde hinanden kommunikativt. Men på trods af disse goder er der også mærkelige fænomener knyttet til blogs’ne.`
Robert Scoble – der er en højt profileret medarbejder hos Microsoft – har sin blog, hvor han giver plads til alle slags kommentarer. Mange af dem er ekstremt kritiske over for Microsoft, hvilket ikke kan undre brugere af deres produkter. Men på scobleizer.wordpress.com er det muligt at diskutere og kommentere det store firmas forskellige produkter og bevæggrunde. 
Scoble giver luft til en kritik, som andre firmaer næppe ville finde sig i, og han er ansat af selv samme firma, som kritiseres. Og der bliver ikke lagt fingre imellem. Set i et markedskommunikationsperspektiv er det interessant, fordi det er en slags anti-branding. Microsoft brander sig selv gennem sine sites, sin officielle blog og deres reklamekampagner, men på scobleizer.wordpress.com kan alle de sure kommentarer folde sig ud.
Det er ikke en mediestorm, der bare skal blæse over – det er en løbende kritik. Men er det bare et smart påfund, hvor Microsoft lader Scobelizer opsuge den aggressive kritik og så selv fortsætter uden at ændre på produkter, service og bevæggrunde? For når brugerne har fået luft på en blog, kan det officielle site og de tilknyttede blogs blot fortsætte deres del af brandingen. Fremtiden vil vise, om denne to-delte kommunikationsstrategi er holdbar.
Man har også opnået at gøre service til noget personligt. Robert Scoble læser de kommentarer, der skrives ind i hans blog og andre kritikere kan også kommentere. Fornemmelsen af både personlig kommunikation og at et netværk omkring ens egne indvendinger er jo nærmest helsebringende i sammenligning med de elendige servicetelefon-personer, som firmaer som Microsoft og andre har brugt i de sidste mange år. Internettet anonymitet er for alvor sat i skammekrogen, og de store firmaers blanke facader må suppleres med blogs, hvor kontinuiteten er den person, der udbyder den.
Er Roberts bloggeri forbi?
Da Robert startede med at blogge tilbage i år 2000, fik han hurtigt et lille men meget indflydelsesrigt publikum. Og i dag er der over 7000 tilmeldte til hans bloglines – de seneste hits viser, at der er omkring 5000-15000 besøgende pr. dag. Men for Robert er der for meget ´hype` omkring bloggens fremtid. Han mener ikke at det bliver et ´mass market` medie, men derimod er blogs beregnet til mikro-publikummet, hvor nicheområder kan opstå og gro. Hvis man dog skal tale om mainstream blogs, er der ifølge Robert kun én som tilhører denne kategori, hvilket er engadgets.com som har 250.000 besøgende pr . dag.
Men hvis man besøger Robert på bloggen i øjeblikket, vil han desværre ikke være hjemme.
” I'm gonna take some time off, think more about what I want to do as a blogger, as an employee, as a husband, as a father, and come back fresh” (Scoblizer - 9. April 06)
Er der ugler i mosen hos Microsofts anti-branding blog. Måske er tiden kommet, hvor bloggen ikke fungerer som markedsføringsværktøj, men har fået sit eget liv, uden Microsoft i centrum.
Robert tager i disse dage en pause fra bloggeriet, men spørgsmålet er, om det virkelig er hans nye Xbox, som han har talt så meget om? , er det familien der trækker? eller har Microsoft fundet ud af, at den famøse anti-branding blog har haft sin debut, og måske skader mere end gavner?
Besøg Scobleizer på: http://scobleizer.wordpress.com/2006/04/09/blog-break-time/
Et interessant interview med Robert Scoble kan downloades som mp3 på: http://www.itconversations.com/shows/detail619.html
Lennard Højbjerg underviser sammen med Børge Kristensen på kurset
Brugervenlige Blogs på København Universitet: http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=73779&sprog=dk&inframe=0&forrige=34727
Ovenstående indlæg er fra bloggen: http://www.brugervenligeblogs.dk/
|

» Skriv en kommentar
 Relaterede artikler 
|
|
 |
|
|
|
Sidst opdateret 29-01-2009 |
|
Antal artikler 3216 |
|
Antal abonnenter 11981 |
|
Antal blogindlæg 1075 |
|
 |
|
|
|
Bitconomy er et digitalt magasin, der skriver om digitalisering af kommunikation, forretning og forvaltning. Vi skriver om emner som Forretning, E-handel , Tracking, Digital strategi, Statistik, Kommunikation, Online branding, Usability, Markedsføring, One-to-one, Digital annoncering, Responsmåling, Branche, Offentlig, Industri, IT-sektor, Digital Forvaltning, Kommunalreform, Selvbetjening, Infrastruktur, Demokrati, Teknologi , 3G, WLAN, Nano, Biometri, Forretning, E-handel, Tracking, Digital strategi, Statistik, Kommunikation, Online branding, Usability, Markedsføring, One-to-one, Digital annoncering, Responsmåling, Branche, Offentlig, Industri, IT-sektor, Digital Forvaltning, Kommunalreform, Selvbetjening, Infrastruktur, Demokrati, Teknologi , 3G, WLAN, Nano, Biometri.
|
|