Dette er der vel ingen, som kan være uenige i, og dermed har vi banet vej for en fælles enighed om, at noget skal ske for, at gøre det mere enkelt for iværksættere, at starte en ny virksomhed op.

Du går rundt med en lille iværksætter i maven og mangler modet eller sparket til, at komme i gang med din gode idé, hvad gør du så?

Iværksætter festival 2006

I et helt nyt tiltag afholdte Københavns Kommune i dagene 1.-4. februar 2006 i samarbejde med Dansk Industri (DI), Landbrugsraadet, Erhvervscenter for Etablering, Vækst og Udvikling (EVU) og Kvarterløft Ydre Nørrebro & Nord-vest Iværksætter Festival 2006. Med udgangspunkt i de ikke alt for positive tal om iværksætterånden i landets hovedstad, har Kommunen ville sætte fokus på alle de muligheder, der allerede findes for iværksættere, og hvilke muligheder, der burde sættes mere i centrum. Undersøgelser viser, at 40 % af en vækst i et samfund kommer fra iværksættere; i København udgør nye iværksættervirksomheder 30 %. Tallene viser også, at andelen af nye iværksættere er 7 % i København og 4 % i resten af landet. Dette betyder, at antallet af iværksættervirksomheder, der overlever er mindre i København end i resten af landet. Et af målene for Iværksætter Festival 2006s mål var netop, at gøre det mere attraktivt at starte ny iværksættervirksomhed i København.

Et andet vigtigt mål for festivalen var også, at gøre mulighederne for rådgivning, i forbindelse med opstarten, synligt for iværksætterne, ved at kigge på de mange HV-spørgsmål, der naturligt dukker op: Hvor starter vi?; Hvem kan hjælpe os?; hvor kan vi bo?; hvordan får vi fat i de (rigtige) investorer?; hvilke markeder vil passe bedst til vores produkt?

For at svare på nogle af disse mange spørgsmål vil jeg i det kommende, henvise til nogle af de mange private og offentlige tilbud der findes.

Når man får en god idé, bør man gøre sig nogle overvejelser, før man kaster sig ud i den helt store virksomhedsplanlægning:

• Om idéen: Er produktet eller ydelsen konkurrencedygtig?,
• Om dig selv: Er du klar til, at arbejde 60-80 timer om ugen på idéen, og hvad med din familie/venner/studiet etc.?,
• Om økonomien: Hvilken risiko kan/vil du løbe, hvilken form for virksomhed vil du starte op?,
• Om placering: Hvor vil du drive virksomheden fra; ude eller hjemme?,
• Om tilladelser: Er du bundet af en konkurrenceklausul fra en tidligere arbejdsgiver?[i]

På Startguiden.dk kan man få mange gode råd og henvisninger. Det er muligt at tilmelde sig, som bruger, og på ”Min Side” tilbyder Startguiden en lang række ydelser, f.eks.: at lave og gemme en forretningsplan, gemme sin tjekliste etc.

I søgen efter den rette opstartsrådgiver vil det være en god idé, at gøre sig klart hvilket felt man befinder sig i: Er det et innovativt produkt, eller er det er ”gammelkendt” produkt? Uanset hvilken ende af spekteret produktet/ydelsen findes i, er der mange rådgivningscentre, som står til rådighed. Her vil jeg trække tre frem i lyset for at vise alsidigheden.

Kilde: Iværksætter Festival 2006

Den ”rettte” rådgiver

Dansk Iværksætter Forening markedsfører sig på, at være et godt sted, at starte ud med opbygning af ens netværk. Ved at blive medlem af deres forening vil man få adgang til, ifølge dem selv, et større netværk. Ved hjælp af tilbud som NetværksTilbud, der er gode tilbud med relevansfor iværksættere, aktuel information i form af deres nyhedsbrev, iværksættende projektforløb og arrangementer sætter de fokus på iværksætterens behov.[ii]. Dansk Iværksætter forening har som et ”nyt” tiltag kastet sig over den voksende del af iværksættervækstlaget, der kommer fra landets uddannelsesinstitutioner, i form af initiativet ”Start StudieVirksomhed”, Det er en platform for studerende, der overvejer eller har startet deres egen virksomhed op, imens de stadig studerer. Det er et tiltag, der helt klart gør denne rådgiver mere attraktiv for studerende, når de går med en drøm om at blive iværksætter.

En anden mulighed for iværksætter rådgivning (i København, på Frederiksberg og i Øresundsregionen) kan findes hos Erhvervscenter for Etablering, Vækst og Udvikling (EVU), der er en selvejende ikke-kommerciel organisation, hvis interessenter er Erhvervsministeriet, Københavns & Frederiksberg Kommune og Den Europæiske Socialfond. EVU ser deres hovedopgave som ”… at rådgive og vejlede iværksættere og små og mellemstore virksomheder…”[iii], hvilket de vil opnå ved, at være faglige kompetente, aktive deltagere i regionale faglige netværk og bidrage med kvalificerede beslutningsgrundlag i forbindelse med den fremtidige erhvervsfremmepolitik.

EVU er en rådgivningsorganisation, der tager aktiv del i regionens udvikling af fremtidens iværksættere. Dette gør de ved, at udbyde kurser, værktøjer, dele ud af deres viden, inddrage nydanskere i iværksætterkulturen i Danmark etc. At EVU inddrager nydanskere, som et af deres segmenter er meget positivt, da undersøgelser viser, at størstedelen af iværksættere i København kommer fra indvandremiljøet. Derudover vil EVU også være en god sparringspartner i tilfælde af, at man som iværksætter også vil sende sit produkt på det svenske marked.

Den sidste rådgivningsorganisation jeg her vil drage ind i billedet, er CONNECT Denmark, der også er en ikke-kommerciel verdensomspændende organisation. De vil give iværksættere muligheden for, at få den rådgivning og støtte, der er brug for ved opstart af ny virksomhed. Et af deres interessante tiltag er, deres såkaldte ”Springboard” og ”PreSpringboard”, en metode til at få afprøvet ens idés holdbarhed, svaghed/styrker etc. Det er en slags prøvelse af idéerne i et forum af ”medsammensvorne”: I ”Springboard” har iværksætteren fået nedfældet sin forretningsplan, og ønsker at andre medlemmer af CONNECT Denmark, i et panel af 10-12 medlemmer, vil give konstruktiv kritik. Proceduren foregår slåledes: I ”PreSpringboard” har iværksætteren måske kun nedfældet idéen, og ønsker en diskussion af forretningsidéen og mulighederne i den. Efter ”PreSpringboard” kan iværksætteren udforme forretningsplanen, og få arrangeret et ”Springboard”. Når man som iværksætter, har været igennem disse to trin er det naturligt at komme i gang, og blive en del af det der kaldes ”ReConnect”, som er et netværk af iværksættere, der skal styrke den personlige udvikling, på et uformelt plan. Det er naturligt, at vælge hvis du som iværksætter vil have en mere internationalt funderet rådgiver.

Andre faktorer

Med den rigtige rådgiver i ryggen kan iværksætteren komme rigtig langt, men et sted at bo er selvfølgelig også vigtigt. Alt efter ens virksomheds fokus kan det hjælpe meget, at befinde sig midt i et vækstmiljø, der kan være til inspiration for den fremtidige udvikling af virksomhedens forretningsområde(r). Hvis du for eksempel vil starte en designrelateret virksomhed op vil Montre være et godt sted at starte men hvis du derimod har et forretningsområde indenfor IT kunne IT-væksthuset 5te være et godt sted at etablere sig. Disse steder har hver især deres specielle indgangsvinkel til at skabe et miljø, der kan virke inspirerende for deres lejere. På Montre er der udstillingsområder, hvor lejerne kan udstille deres designs, og dermed blive eksponeret for besøgende samt virke inspirerende for deres kollegaer. På 5te.dk, der har til huse på IT Universitet i København, er tanken at det tætte samarbejde mellem universiteter, erhvervslivet (lejerne) og offentlige myndigheder skal være med til at skabe vækst; i fælles projekter og aktiviteter.

Det er i denne sammenhæng også værd at nævne, at en vigtig medspiller i udviklingen af et sundt iværksættervækstlag er de offentlige myndigheder. For vækstpotentialet i en nyopstartet virksomhed er det vigtigt at vide, hvor nemt det er, at komme i gang med kontakten til det offentlige (Skat, told, moms, tilladelser etc.). I den forbindelse er det værd at nævne, at de offentlige instanser er bevidste om deres rolle i den sammenhæng og deltager i en åben dialog med deres klienter. De var en aktiv medspiller på den nyligt overståede iværksætter festival i København.

Iværksætter anno 2006: Status

Trives iværksætterånden i dagens Danmark, og i hvilke brancher er der størst fremgang? Det er ikke nogen hemmelighed, at et af regeringens fokuspunkter er IT, men afspejles det i statistikkerne over mængden af iværksætter? Ifølge regeringen går det godt, men tal tidligere nævnt i denne artikel indikerer andet: Overlevelsesraten er lille i forhold til hvor mange nystartede virksomheder, der dukker op i Danmark. For at forbedre forholdene skal der gøres mere for, at ”nurse” vækstlaget af iværksættere.

Andre tiltag for at mindske besværlighederne for iværksættere, kunne være at gøre det mindre smertefuldt på det økonomiske plan. Erhvervsorganisationen Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) vurderer, at Skatteministeriet vil afskaffe en række administrative byrder, blandt andet ved udarbejdelse af en erklæring om sikkerhedsstillelse, som koster mellem 5.000 og 10.000 kroner, i forhold til garanteret mindstekapital ved oprettelse af anparts- eller aktieselskab.

I en rapport, ”Iværksætterindeks 2005”, fra Erhvervs- & Byggestyrelsen, sammenfattes hvordan indsatsen bør se ud, for at Danmark skal kunne følge med i udviklingen:

”Hvis Danmark fortsætter med at forbedre rammebetingelserne i samme hastighed som i det foregående år, og top 3 landenes udvikling også fortsætter, er det sandsynligt, at Danmark vil have lige så gode rammebetingelser som de bedste lande omkring 2010.”[iv]

Samme undersøgelse pointerer også, at hvis Danmark skal være med i toppen af iværksætternationer, så bør Danmark fokusere specielt på at forbedre områderne: iværksætteruddannelse, beskatning af iværksættere, venture kapital, privat rådgivning samt mulighederne for genstart for iværksættere eller rekonstruktion af iværksætterens virksomhed.