Der er ingen tvivl om, at strålingen påvirker cellerne. Det store spørgsmål er, om der er tale om en skadelig påvirkning.
Jens Zimmer Rasmussen er en af de danske forskere, som i disse år forsøger at finde ud af, hvad der sker inde i hovederne på os, når vi taler i mobiltelefon. Ingen ved, om strålerne fra mobilen – også kaldet ikke-ioniserende stråling – er sundhedsfarlige, og derfor har et enigt folketing sat 30 millioner kroner af til et forskningsprogram i mobilstråling.
15 millioner blev uddelt sidste år, og her i oktober er den sidste halvdel blevet fordelt til fire nye forskningsprojekter. Et af dem står Jens Zimmer i spidsen for. Han er professor i neurobiologi ved Institut for Medicinsk Biologi på Syddansk Universitet.

Hvor er risikoen størst?

Risikoen ved mobilstråling er størst for det væv, der er tæt på telefonen, men der findes ikke entydige resultater, som kan fortælle, hvordan hjernen påvirkes. Det kan skyldes, at man har målt på så forskellige måder, at resultaterne ikke er sammenlignelige, og det vil vi forsøge at råde bod på med standardiseret og kontrolleret bestråling af hjernevæv, siger Jens Zimmer.
Hidtil har forskere anvendt hjerneceller og hjernevæv fra dyr, men det nye projekt vil også inddrage stamceller og væv fra menneske for at få klarlagt, om der er forskelle i dyrs og menneskers reaktioner på bestråling.

Projektet vil især fokusere på den del af hjernen, der hedder hippocampus. Denne struktur ligger i tindingelappen inde bag øret, hvor den er et oplagt mål for mobilstråling.
Hippocampus er en vigtig struktur for hukommelse og indlæring. Samtidig er hippocampus et af de få områder i selve den voksne hjerne, hvor der dannes nye nerveceller. Påvirkning af dannelsen af nerveceller vil vi også undersøge helt specifikt på umodent hjernevæv, siger Jens Zimmer. Han tilføjer, at forskningsprogrammet i år specielt har nævnt mulige risici for børn og unge i sin indkaldelse af nye projekter, og undersøgelsen af umodent hjernevæv kan netop give vigtig viden om denne aldersgruppe.

Test på skiver
Forskerne i Odense vil anvende en række eksperimentelle opsætninger, som de med succes har anvendt i mange andre sammenhænge.

-Vi arbejder med skivekulturer – det vil sige dyrkede skiver af hjernevæv – som giver mulighed for at undersøge hjerneceller under forhold, hvor cellerne bevarer deres normale indbyrdes placering og normale funktioner, siger Jens Zimmer.
Sådanne skivekulturer kan - i modsætning til almindelige cellekulturer - dyrkes i flere uger, og det betyder, at de kan bestråles og studeres over længere tid.
- Vi har stor erfaring med skivekulturer af hjernevæv og har udviklet metoder til analyse af nervecellers reaktion på lægemidler og giftstoffer. De samme og andre helt nye metoder vil vi nu bruge til at teste for reaktioner på fysiske påvirkninger som stråling. De biologiske modelsystemer er vores bidrag til projektet, som er tværfagligt og inddrager grupper i København, Ålborg, Vejle, Skotland og Tyskland, siger Jens Zimmer.

Ekspertise vedrørende selve bestrålingen hentes således i Tyskland. Professor Volkert Hansen fra Bergische Universität i Wuppertal skal levere det tekniske udstyr, som skal simulere mobilstråling.
Bestrålingen skal varieres, så hjernevæv og neurale stamceller både udsættes for kortvarende høje doser, der svarer til brug af mobiltelefon, og lave kontinuerlige doser, som svarer til stråling fra mobilmaster.

Artiklen er fra NY VIDEN, Syddansk Universitets officielle blad.