|
|
|
Torsdag d. 23 maj 2013
|
|
 |
 |
|
21. november 2006Web 2.0 = $ ?Adam Arvidsson (Ph.D European University Institute, Firenze) er lektor i Medievidenskab ved Københavns Universitet. Han har forsket i reklame og propagandas historie samt i udviklingen af moderne former for Branding
|
 |
 |
|
|
Bitconomy udgives af Advice
Digital Aps, der udvikler og
rådgiver om digital løsninger.
Advice Digital arbejder med
cms, digitale nyhedsbreve,
markedsføring, digitale års-
rapporter mv.
|
 |
|
 |
Neurobiologer fra Syddansk Universitet vil undersøge, hvordan nerveceller i hjernen reagerer på mobilstråling. Hvad sker der inde i hovedet på os, når vi taler i mobiltelefon? | Der er ingen tvivl om, at strålingen påvirker cellerne. Det store spørgsmål er, om der er tale om en skadelig påvirkning. Jens Zimmer Rasmussen er en af de danske forskere, som i disse år forsøger at finde ud af, hvad der sker inde i hovederne på os, når vi taler i mobiltelefon. Ingen ved, om strålerne fra mobilen – også kaldet ikke-ioniserende stråling – er sundhedsfarlige, og derfor har et enigt folketing sat 30 millioner kroner af til et forskningsprogram i mobilstråling. 15 millioner blev uddelt sidste år, og her i oktober er den sidste halvdel blevet fordelt til fire nye forskningsprojekter. Et af dem står Jens Zimmer i spidsen for. Han er professor i neurobiologi ved Institut for Medicinsk Biologi på Syddansk Universitet.
Hvor er risikoen størst?
Risikoen ved mobilstråling er størst for det væv, der er tæt på telefonen, men der findes ikke entydige resultater, som kan fortælle, hvordan hjernen påvirkes. Det kan skyldes, at man har målt på så forskellige måder, at resultaterne ikke er sammenlignelige, og det vil vi forsøge at råde bod på med standardiseret og kontrolleret bestråling af hjernevæv, siger Jens Zimmer. Hidtil har forskere anvendt hjerneceller og hjernevæv fra dyr, men det nye projekt vil også inddrage stamceller og væv fra menneske for at få klarlagt, om der er forskelle i dyrs og menneskers reaktioner på bestråling.
Projektet vil især fokusere på den del af hjernen, der hedder hippocampus. Denne struktur ligger i tindingelappen inde bag øret, hvor den er et oplagt mål for mobilstråling. Hippocampus er en vigtig struktur for hukommelse og indlæring. Samtidig er hippocampus et af de få områder i selve den voksne hjerne, hvor der dannes nye nerveceller. Påvirkning af dannelsen af nerveceller vil vi også undersøge helt specifikt på umodent hjernevæv, siger Jens Zimmer. Han tilføjer, at forskningsprogrammet i år specielt har nævnt mulige risici for børn og unge i sin indkaldelse af nye projekter, og undersøgelsen af umodent hjernevæv kan netop give vigtig viden om denne aldersgruppe.
Test på skiver Forskerne i Odense vil anvende en række eksperimentelle opsætninger, som de med succes har anvendt i mange andre sammenhænge.
-Vi arbejder med skivekulturer – det vil sige dyrkede skiver af hjernevæv – som giver mulighed for at undersøge hjerneceller under forhold, hvor cellerne bevarer deres normale indbyrdes placering og normale funktioner, siger Jens Zimmer. Sådanne skivekulturer kan - i modsætning til almindelige cellekulturer - dyrkes i flere uger, og det betyder, at de kan bestråles og studeres over længere tid. - Vi har stor erfaring med skivekulturer af hjernevæv og har udviklet metoder til analyse af nervecellers reaktion på lægemidler og giftstoffer. De samme og andre helt nye metoder vil vi nu bruge til at teste for reaktioner på fysiske påvirkninger som stråling. De biologiske modelsystemer er vores bidrag til projektet, som er tværfagligt og inddrager grupper i København, Ålborg, Vejle, Skotland og Tyskland, siger Jens Zimmer.
Ekspertise vedrørende selve bestrålingen hentes således i Tyskland. Professor Volkert Hansen fra Bergische Universität i Wuppertal skal levere det tekniske udstyr, som skal simulere mobilstråling. Bestrålingen skal varieres, så hjernevæv og neurale stamceller både udsættes for kortvarende høje doser, der svarer til brug af mobiltelefon, og lave kontinuerlige doser, som svarer til stråling fra mobilmaster.
Artiklen er fra NY VIDEN, Syddansk Universitets officielle blad.
Projektet starter her i efteråret, og de første resultater ventes klar om et års tid.
Det Strategiske Forskningsråds Programkomite for Ikke-ioniserende Stråling informerer om de forskellige forskningsområder. Læs mere om projektet på: www.mobil.forsk.dk
| |

» Skriv en kommentar
 Relaterede artikler 
|
|
 |
|
|
|
Sidst opdateret 29-01-2009 |
|
Antal artikler 3216 |
|
Antal abonnenter 11981 |
|
Antal blogindlæg 1075 |
|
 |
|
|
|
Bitconomy er et digitalt magasin, der skriver om digitalisering af kommunikation, forretning og forvaltning. Vi skriver om emner som Forretning, E-handel , Tracking, Digital strategi, Statistik, Kommunikation, Online branding, Usability, Markedsføring, One-to-one, Digital annoncering, Responsmåling, Branche, Offentlig, Industri, IT-sektor, Digital Forvaltning, Kommunalreform, Selvbetjening, Infrastruktur, Demokrati, Teknologi , 3G, WLAN, Nano, Biometri, Forretning, E-handel, Tracking, Digital strategi, Statistik, Kommunikation, Online branding, Usability, Markedsføring, One-to-one, Digital annoncering, Responsmåling, Branche, Offentlig, Industri, IT-sektor, Digital Forvaltning, Kommunalreform, Selvbetjening, Infrastruktur, Demokrati, Teknologi , 3G, WLAN, Nano, Biometri.
|
|