Hvorfor er der så mange der fejler i at udvikle en god navigation? For umiddelbart lyder det ikke så svært. Navigationen skal tjene to primære formål:

1. Navigationen skal fortælle brugeren, hvor han eller hun er.
2. Navigationen skal fortælle brugeren, hvor han eller hun kan komme hen.

Og det kan vel ikke være så svært. Når der alligevel er mange, der fejler skyldes det at der er en lang række forhold, der skaber udfordringer.

• Store sites med meget indhold, mange funktioner, mange målgrupper, målrettet flere sprog har flere udfordringer end små sites. At udvikle navigation er nemlig også et spørgsmål om prioritering og her kan man ikke stille alt og alle lige.
• Brugere er meget forskellige. Det der er logisk for én bruger, er ikke logisk for en anden bruger. Nogle kommer eksempelvis for at handle, mens andre kommer for at søge information. Brugertests og trafikanalyser illustrerer gang på gang, hvor store forskelle der er i den logik, som brugerne navigerer ud fra.
• Brugerne har vidt forskellige behov og forventninger, når de besøger et website. En samarbejdspartner søger noget andet end en potentiel kunde eller en journalist. Selv inden for de samme målgrupper kan der være store forskelle.
• Forskelle i brugernes og websitets ønsker og motivation giver også en række udfordringer. Det er langt fra altid, at der er overensstemmelse mellem det, som brugeren ønsker og det, som organisationen bag websitet ønsker. Eksempelvis kan brugeren have et ønske om at undersøge en pris på et givent produkt eller service, mens organisationen ønsker at blive kontaktet af brugeren, så den pris der gives, matcher kundens specifikke behov.
• I forbindelse med store websites er der mange forskellige personer involveret i udviklingen og videreudviklingen. Og det er ofte en proces, der er foregået over lang tid, hvor nye ideer er opstået og nye metoder aftestet. Dette betyder – med mindre man har en meget stram websitepolitik og -styring - at der hen over tid opstår en række forskelligartede logikker i navigationen.

Dertil kommer at der er en række forskellige navigationsformer og -hierarkier, der også skal tages hensyn til. Så det er ikke så underligt at mange løber panden mod muren. Der er dog ingen undskyldninger for at ignorere de mest basale principper, og det er der stadig mange der gør.

Der er forskellige former for navigation.

• Global navigation
  Er den overordnede navigation, der er til stede uanset, hvor på websitet man er.
• Lokal navigation
  Er den navigation, der knytter sig til et område eller de underpunkter, der er til et menupunkt i en global menu.
• Kontekstbaseret navigation
  Er den navigation, der knytter sig specifikt til den side man står på. Eksempelvis relateret indhold til en indholdsside.
• Søgemulighed
  Muligheden for at søge efter indhold i et søgefelt eller søgeformular.
• Handlingsorienteret navigation
  Navigation der knytter sig til en bestemt handling. Eksempelvis knapper til at gemme, søge, bestille, indsende eller bekræfte.
• Service navigation
  En ekstra navigation, der tilbyder relevante links. Benyttes typisk til links som kontakt, forside, bestil og sitemap, men bruges også også i kontekst til links til printvenlig, tip-en-ven og gem-artikel.
• Supplerende navigation
  Er navigation, der tilbyder ekstra muligheder for at få overblik. Det kan være et sitemap, et indeks eller forskellige guides.

Et website vil typisk være et miks, hvor en stor del af navigationselementerne indgår. Jo større sitet er, desto flere former for navigation er der typisk brug for.

Samspillet mellem menuer er vigtigt. For brugerne skal det være let at orientere sig mellem de forskellige niveauer i navigationen. Det betyder, at det skal være let at gennemskue, hvad der er niveau 1, niveau 2, niveau 3, etc., og det betyder at brugerne skal kunne følge deres valg ned gennem niveauerne. Er brugeren havnet på en side på niveau 3, så skal han eller hun ideelt kunne se, hvilke valg, der er foretaget på niveau 1 og niveau 2. Det lyder ret simpelt, og det er det også, men alt for mange sites fejler på dette helt grundlæggende område.

God navigation ved man hvor man har. Den er konsekvent på tværs af hele websitet og der bliver ikke skiftet principper fra side til side. Masser af websites – især når de bliver lidt større - er dog ikke så gode til at være konsekvente, og det giver store udfordringer for brugerne. Konsekvens er en af de mest simple regler at overholde, og en af dem der oftest bliver brudt. Det skyldes ofte – sammen med manglende koordinering - at der er mange forskellige mennesker (både interne og konsulenter) inde over udviklingen af websitet, og at alle hver især godt vil sætte sit eget præg på sitet.

Dermed ikke være sagt at alt skal være ens på ens website, og at der aldrig må ske nye eksperimenter og nye navigationsformer, som man ønsker at afprøve. Som ansvarlig for et website skal man bare være bevidst om hvornår man bryder rammerne og prøver noget nyt, og holde øje med (ideelt set brugerteste), om brugerne forstår de nye logikker.

Noget af det, der ofte går galt, når der skal designes navigation er, at mange har trangen til at skabe noget nyt og gøre tingene på nye måder. Det kan der være masser af gode grunde til, men for websites der ikke er cutting-edge projekter, er der ingen grund til opfinde nyt, da de i bedste fald forvirrer, og i værste fald gør at brugerne helt opgiver sitet. Jo lettere man kan gøre det for sine brugere, desto gladere og mere loyale bliver de. Lidt ligesom man ikke eksperimenterer med at sætte rattet bag i bilen, afprøver forskellige farver i hvert eneste lyskryds eller skal trykke opad på håndtaget, når man skal åbne en dør. Navigationen skal gøre det lettere for brugerne og der er masser af andre steder at udfolde sin kreativitet end på virksomhedens hjemmeside.

Grafisk design er et vigtigt element, når man arbejder med navigation. Uanset hvordan man vender og drejer det, så spiller designet en stor rolle for, hvor let det er for brugerne at orientere sig. Navigationsprincipper, der virker på et website, virker ikke nødvendigvis på et andet. I grafiske design skal navigationselementer balanceres, så de er lette og bruge og få øje på, men de må ikke blive så dominerende, at de stjæler opmærksomheden fra indholdet.

Når en bruger klikker på et link kan det skyldes to forskellige ting. Det kan være en intentionel handling, hvor brugeren leder efter noget specifikt og vil finde derhen på den hurtigste måde. Eller det kan være en impulsiv indskydelse som er opstået. Navigationen bør tage hensyn til begge muligheder. Det skal være let at finde frem til de informationer man søger, men god navigation tilbyder også navigation der inspirerer og appellerer til impulsklik. Det kan eksempelvis være kontektsbaseret navigation, der indeholder relateret indhold eller links til andre websites, der indeholder ekstra information. I flows, hvor brugerne er i gang med en kritisk handling skal man passe på med alt for meget navigation der inviterer til impulsklik. Hvis man eksempelvis er i gang med at gennemføre en bestilling eller tilmelde sig et arrangement, skal der ikke være masser af tilbud, der fjerner opmærksomheden fra det vigtige.

Brugere er vidt forskellige i deres måde at navigere på – selv når de leder efter det samme indhold. Derfor er det naturligt at der er flere indgange til det samme indhold. Det gør det lettere for brugerne, at websitet tager udgangspunkt i dem frem for omvendt. Det svarer lidt til at køre rundt i en by. Selv om man svinger forkert et enkelt sted på en af de større veje, så er der næsten altid mulighed for at rette op på fejlen lidt senere på ruten uden at skulle helt tilbage til startstedet.

Hvis man vælger at tilbyde flere indgange til samme indhold skal man træffe et valg, om det betyder at indholdet i praksis også kan ligge flere steder i hierarkiet eller ej. Eller om et indholdsdokument altid ligger et sted, og man så linker over til det. Det man i daglig tale kalder at krydslinke.

De fleste CMS-løsninger tilbyder muligheden for, at man kan genbruge indhold flere steder på websitet, men kun skal vedligeholde det et enkelt sted. Hvis man valgt at strukturere sit website ud fra forskellige målgrupper er muligheden oplagt at benytte, men det kan også skabe forvirring, når samme dokument optræder flere gange i et sitemap samt i søgeresultater.

En klassisk fejl, når der designes navigation er at antage, at alle brugerne starter på websitets forside. Faktisk er det ikke ualmindeligt, at omkring halvdelen af brugerne starter andre steder end på forsiden, når de klikker sig ind på hjemmesiden. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis de:

• klikker på link i en søgemaskine
• klikker sig direkte ind på en artikel fra et nyhedsbrev
• har bookmarket en speciel side
• klikker på et banner

Derfor bør man i sin navigation tage hensyn til, at uanset, hvor man starter, så skal brugerne kunne finde frem til relevant indhold, og et besøg på forsiden bør ikke være en forudsætning for at finde rundt.

Uanset, hvor dygtig man er til at designe og lave navigation, så er der ingen der er så dygtige at de ved mere end de brugere, der skal benytte sitet. Derfor er den eneste rigtige metode til at forbedre sin navigation at tage udgangspunkt i brugerne. Det kan ske på flere måder, som alle bør benyttes.

For det første bør man måle på, hvor brugerne bevæger sig rundt på ens website.

• Hvilke klikstrømme er de mest benyttede?
• Hvor mange brugere er der?
• Hvad læser de mest?
• Hvilke handlinger foretager de?
• Hvilke navigationselementer benytter de?
• Hvilke navigationselementer benytter de ikke?

De mere avancerede målemetoder kombinerer spørgeskemaer med trafikmålinger. I spørgeskemaet, som brugerne helst skal udfylde efter de har besøgt websitet, kan man blandt andet spørge om hvad brugerne ledte efter og om de havde svært ved at finde det. For de brugere, der har haft svært ved at finde det de leder efter, kan man undersøge deres klikstrømme for på den måde at identificere navigationsproblemer.

For det andet bør man løbende foretage brugertest. Det gælder især større websites og websites med avanceret interaktioner. Ved at foretage 1-til-1 brugertest kan man meget hurtigt identificere udfordringer i navigationen.

Når navigationsproblemerne er identificeret, justeres websitet så de bliver løst. Bagefter er det naturligt igen at følge op med målinger og/eller test for at validere om løsningerne har den ønskede effekt.

God navigation er kun en af de faktorer, der sikrer at brugerne kan finde rundt. To af de andre vigtige faktorer er:

• organiseringen og kategorisering af indhold
• navngivningen af indhold

Det er det man i daglig tale kalder for informationsarkitektur eller IA. Lidt populært kan man sige, at informationsarkitekturen handler om at skabe bygningerne, mens navigationen handler om at lave vejene, der gør det muligt at komme frem så hurtigt så muligt. Men begge dele er vigtige, når websitet er en kritisk kommunikations- og transaktionskanal for virksomheden, og det er tilfældet for de fleste.