|
Tirsdag d. 9 marts 2021
|
|
 |
 |
|
21. november 2006Web 2.0 = $ ?Adam Arvidsson (Ph.D European University Institute, Firenze) er lektor i Medievidenskab ved Københavns Universitet. Han har forsket i reklame og propagandas historie samt i udviklingen af moderne former for Branding
|
 |
 |
|
Bitconomy udgives af Advice
Digital Aps, der udvikler og
rådgiver om digital løsninger.
Advice Digital arbejder med
cms, digitale nyhedsbreve,
markedsføring, digitale års-
rapporter mv.
|
 |
|
 |
Regeringen har holdt sit valgløfte og givet danskerne en digital signatur, så nu er en af de væsentligste barrierer for at komme i gang med digital forvaltning ryddet af vejen. Videnskabsministeriet har med udgangspunkt i en projektkonkurrence valgt TDC som leverandør, og der er allerede mange danskere, der har downloadet deres første digitale signatur. Bitconomy har set nærmere på udvælgelsen og detaljerne i den valgte løsning. | Af Bo JuniBo Juni er direktør i Advice Digital, hvor han udvikler digitale løsninger og -strategier for en række kunder. Han er uddannet cand. it fra IT-Højskolen i København med speciale i e-business. I foråret 2000 var han initiativtager til portalen Bitconomy.dk. |
|  Historien kort Den digitale signatur er en vigtig brik i digitaliseringen af den offentlige forvaltning og udviklingen af den offentlige service. Politikerne har i gennem 90’erne bakket op om ideen, men bakket ud, hver gang diskussionerne blev for konkrete. Især diskussionerne om mulighederne for lagre personlige oplysninger på et borgerkort fik mange ― og ikke mindst politikerne ― til gang på gang trække beslutningerne i langdrag.
Allan Fischer-Madsen er partner i konsulentvirksomheden Devoteam Fischer & Lorenz. Fra 1995 til 2000 var han formand for DANSK IT, hvor han var med til at presse på for få politikerne til at indføre en digital signatur.
― Hvis man vil udbrede en mere digital forretningsgang mellem virksomheder, det offentlige og borgere, så er det vigtigt med en digital signatur. Det var rigtigt dengang lige som det er rigtigt i dag. Tidligere forskningsminister Jytte Hilden kom så langt med sagen, at hun havde den oppe i folketingssalen, hvor hun fik en tilkendegivelse af, at det var noget, man skulle arbejde seriøst videre med. Derfor var det også en stor frustration at den politiske og parlamentariske opbygning blev kvalt i ministerierne. Forskningsministeriet var simpelt hen ikke stærkt nok, og vi er derfor ikke så meget på forkant, som vi kunne have været, forklarer han.
Han er dog godt tilfreds med, at de mange ord omsider er blevet til handling, så danskerne nu får tilbudt en konkret signatur.
En anden, der er godt tilfreds er Palle H. Sørensen, der er chefkonsulent Videnskabsministeriet. Her har han været siden 1999 og han er en af hovedarkitekterne bag den proces, der har forvandlet den digitale signatur fra en ambition til et konkret service, der kan implementeres i digitale forvaltningsløsninger.
― Historien går langt tilbage. Flere gange forsøgte man at lave en lov om digital signatur, som mislykkedes indtil man i maj 2000 implementerede et EU-direktiv om digital signatur i den danske lovgivning. Dengang var vi godt tilfredse med at det juridiske nu endelig var på plads, siger han.
Resultatet af loven udeblev imidlertid, og selv om danskerne i snart flere år har kunnet erhverve sig en digital signatur på posthuset mod at betale 125 kroner, så er det kun mellem 4-500 borgere, der har benyttet sig af muligheden.
At den digitale signatur ikke rigtig ville komme ud af starthullerne var uheldigt, da politikerne har store forventninger til digital forvaltning, som ikke rigtig kunne komme i gang i større stil uden en digital signatur. Omvendt er der ikke økonomi i at udbyde en digital signatur, hvis der ikke er noget at bruge den til. Og da der samtidig var usikkerhed om det offentlige ville udbyde en signatur var der ingen af markedets aktører, der turde storsatse på at selv at lancere en signatur, der blev bredt udbudt og bredt markedsført.
― Vi konstaterede, at det stadig gik for langsom med udbredelsen, og da vi gerne ville i gang med den digitale forvaltning, gik vi gang med at definere en standard for digital signatur. Målet var at etablere en generel infrastruktur og sikre en effektiv udbredelse, så hele det digitale forvaltningsområde kunne blive løftet, forklarer Palle H. Sørensen.
Der kom rigtig fart på processen, da videnskabsminister Helge Sander lagde hårdt ud og lovede at han godt et år efter sin tiltrædelse ville være klar med en digital signatur. Signaturen havde nemlig været et af regeringens valgløfter. I alt blev der bevilget 40 millioner kroner til projektet, og det blev besluttet at det skulle laves i partnerskab med private aktører. Derfor valgte man at lave en projektkonkurrence, hvor interesserede aktører kunne være med til at definere projektet.
Det første felt, der blev prækvalificeret bestod af TDC, CSC med Eurotrust som underleverandør, norske ErgoGroupIDP, IBM med Cap Gemini, Dafolo, EDB Gruppen og Eurotrust som underleverandører og et konsortium bestående PBS, KMD og DMdata. Feltet blev siden reduceret til tre, og da IBM trak sig var stod den endelig kamp mellem TDC og konsortiet PBS, KMD og DMdata.
For at sikre sig, at udbudet foregik efter alle kunstens regler havde Videnskabsministeriet allieret sig med kammeradvokaten som juridisk rådgiver og KPMG som sparringspartner i forhold til kravspecifikation og evaluering.
TDC trak det længste strå Mange havde nok regnet med, at det var konsortiet, der ville trække det længste strå, da de med 1,5 millioner brugere af netbankerne har det, der på it-dansk kaldes kritisk masse og dermed ville være en stærk aktør, når det handler om hurtigt udbredelse.
Så for mange var overraskelsen stor, da videnskabsministeren d. 6. februar 2003 kunne offentliggøre, at der stod TDC på vinderloddet. Men da alle delkriterierne blev holdt sammen var vurderingen, at man fik mest for pengene i TDC’s løsning.
― Vi fik de endelig tilbud d. 14. og d. 16. januar. Forud for tilbudene lå en meget intensiv proces, hvor vi havde forhandlet med henholdsvis TDC og konsortiet. I processen var begge parter blevet informeret om, hvor de stod henne i forhold til hinanden på de forskellige delkriterier. Og gennem hele processen har der vi også sparet med projektkomite, der bestod af Amtsrådsforeningen, KL, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Københavns kommune og Den digitale taskforce. Desuden har vi refereret til bestyrelsen for digital forvaltning, der består af seks departementschefer og direktørerne i Amtsrådsforeningen og KL. De har også været med i beslutningen, fortæller Palle H. Sørensen.
I TDC er man naturligvis glad for udfaldet af projektkonkurrencen.
― Selv om det har været en tung og sej proces, så har det også været en virkelig god proces. Af de offentlige udbud jeg har været med til, er dette projekt det, der har været kørt mest professionelt. Det er en kunde med en god vision. Processen har været styret fornuftigt og man har hele tiden vidst, hvor man havde modparten, så man kunne forbedre sit tilbud. Og fra det første oplæg til det endelige tilbud er der sket en meget stor udvikling, fortæller Morten Brøgger, der er markedschef i TDC erhverv og ansvarlig for signatur-projektet i TDC.
TDC’s tilbud er primært udarbejdet af 8-10 medarbejdere, der har haft det som ansvarsområde ved siden af deres almindelige jobs. Derudover er der en masse andre i koncernen, der også har taget del i processen.
For at sikre, at seriøsiteten i tilbudsskrivningen betalte Videnskabsministeriet 250.000 kroner til de tre vindere af projektkonkurrencen. Og selv om det kun dækker en mindre del af udgifterne til at lave et så stort tilbud, så er den symbolske værdi vigtig.
Er det nu godt nok? Efter at TDC blev udråbt som vinder, har det i pressen været rejst kritiske spørgsmål om blandt andet sikkerheden nu var i orden, og om det nu var klogt at vælge andre en bankerne, når nu de havde mange brugere. Palle H. Sørensen mener, at de har været i stand til at imødekomme kritikken på alle punkter.
― Bankerne ønskede ikke at bruge signaturen til logon til deres egne kunder. De ville kun tilbyde at udstede den, og derfor ville vi ikke pr automatik få adgang til de 1,5 millioner kunder, som netbankerne har. Med TDC tilbud fulgte der derimod et kontraktbundet samarbejde med Told og Skat, der betød at alle skattepligtige danskere fik tilbudt signaturen i forbindelse med deres selvangivelser. I forhold til om det er sikkert nok, er det vores vurdering, at TDC’s løsning ikke er mindre sikker end konsortiets og Datatilsynet har også sagt god for sikkerheden, forklarer han.
Et andet kritikpunkt kom hurtigt fra Open source miljøet, der frygtede at de endnu engang var blevet overset og at staten favoriseret i Microsoft-brugerne.
― Det er dog ikke tilfældet. Vi har allerede etableret et godt samarbejde med Open source folkene. I første omgang betyder det, at vi lancerer en javakomponent, der gør at den digitale signatur kan bruges af ikke-Microsoft-brugere. Komponentens kode lægges åben ud omkring 1. maj, og vi er allerede ved at planlægge, hvordan vi kan videreudvikle komponenten i et open source miljø, siger Palle H. Sørensen.
Valget af TDC betyder heller ikke, at man har afskåret sig fra bankernes mange kunder.
― Vi har i processen lagt op til, at den vindene part efterfølgende skulle lægge op til samarbejde med den tabende part, siger Palle H. Sørensen.
Direktør Tony Franke fra DANSK IT håber meget at samarbejdet bliver til noget.
― Det vil være af stor betydning for udbredelsen, hvis det lykkes at etablere et samarbejde. Så herfra skal der lyde en stor opfordring til både TDC og bankerne. Hvis signaturen også bliver brugt som logon til bankerne, så er sandsynligheden for at det bliver en succes meget større. Det er et fælles ansvar, pointerer han.
I TDC bekræfter Morten Brøgger, at der i øjeblikket føres en konstruktiv dialog med konsortiet om mulighederne for et samarbejde.
Meget for pengene Aftalen, der er lavet med TDC er ret ambitiøs, og en stor del af kontraktsummen er bundet op på, at befolkningen tager den digitale signatur til sig. For at fuld betaling skal falde indebærer det, at der er downloadet 350.000 signaturer det første år. 700.000 det andet år. 1.000.000 tredje år og 1.300.000 fjerde år. Når signaturen downloades i forbindelse med en borger skal bruge en offentlig service, er den gratis.
― Udover at der er en række mål for antallet af digitale signaturer, der skal downloades har TDC forpligtet sig til en række aktiviteter. Blandt andet skal de etablere en helpdisk, hvor borgerne kan henvende sig. Og TDC er forpligtet til en række markedsføringsaktiviteter, fortæller Palle H. Sørensen.
Han forklarer at aftalen er fireårig med mulighed for et års forlængelse. Hvad der skal ske når aftalen løber ud, er det endnu for tidligt at sige noget om. Men aftale indeholder nogle vilkår, der gør det muligt at foretage et fornyet EU-udbud uden at TDC favoriseres.
TDC har også selv en række services, hvor de vil anvende signaturen. Og som det største danske teleselskab med i alt 6,7 kundeforhold (samme kunde kan have flere forhold. Fx mobil og adsl) er der også gode muligheder for at få signaturen spil blandt egne kunder.
― Vi vil integrere den digitale på vores e-mail-services, hvor vi har mere har vi mere end en million e-mail-klienter. Og på vores sites, hvor vi hver uge har 900.000 unikke besøgende hver uge vil vi med brug af den digitale signatur begynde at personificere nogle af dialogerne, forklarer Morten Brøgger.
Et samfundsmæssigt ansvar Den 11. marts udsendte Told og Skat selvangivelse for 2002 til omkring 4,5 millioner danskere. Og i år selvangivelsen helt speciel. For ud over at den indeholder en række forudfyldte oplysning fra skattevæsenet, så er selvangivelsen faktisk det officielle startskud på indførelsen af den digitale signatur.
― På selvangivelsen informerer vi om muligheden for at hente en gratis digital signatur. Faktisk er det første gang, at vi skriver noget, der ikke har med skat at gøre på selvangivelsen. Signaturen kan naturligvis bruges til at indberette ændringer, men man kan også hente en gratis digital signatur selv om der ikke er noget indberette, fortæller kontor chef i Told og Skattestyrelsen Keld Borup, der er ansvarlig for selvangivelsen.
Når brugerne henter signaturen kan det foregå på to måder. Den ene måde er, at man skriver sit CPR-nummer og efterfølgende med almindelig post får tilsendt en pinkode, der skal bruges til installation af signaturen. Altså på samme måde som når man får en pinkode til installation af netbank. Den anden måde går hurtigere, men kan kun benyttes af TDC-kunder, hvis mobilnummeret er registreret på samme adresse som folkeregisteradressen. Er det tilfældet kan man få sin pinkode tilsendt som en sms, og behøver altså ikke at vente på posten.
Der er flere grunde til at Told og Skat har valgt at fungere som lokomotiv for udbredelsen af den digitale signatur.
― Jo flere vi kan få til at indberette digitalt, desto flere effektiviseringsfordele får vi. Men vi gør det også fordi vi har et samfundsmæssigt ansvar. Vi driver Danmarks absolut største e-government service, og hvis den digitale signatur skal blive en succes, så er det en forudsætning, at der er mange, der bruger dem. Derfor har vi et ansvar, siger Keld Borup.
Told og Skat har de seneste år høstet meget store effektiviserings gevinster at borgerne indtaste deres oplysninger direkte i it-systemerne. I 1994 blev der åbnet på for telefonisk indberetning, og året efter blev det også muligt at indberette via internet. Af de 4,5 millioner danskere, der er skattepligtige er det lidt under halvdelen, der har ændringer til selvangivelsen, og af dem er det over 60%, der vælger at indberette via Told og Skats selvbetjeningssystemer, hvilket sparer frigør mange mandetimer. Den digitale signatur kommer dog ikke til at stå alene.
― Vi har valgt at spille på flere heste. Derfor kan brugerne stadig bruge den pinkode, der står på selvangivelsen og de kan stadig vælge at indberette via telefonen. Vi ser den digitale signatur som endnu en kanal, der kan sikre at endnu flere vælger at bruge vores selvbetjeningssystemer, siger Keld Borup
Stor udbredelse Holder ambitionen om at mindst 1,3 millioner brugere har en signatur om fire år, er der ingen tvivl om, at Danmark tager et meget vigtigt skridt mod en digitalisering af den offentlige service. Det forudsætter dog de offentlige institutioner kommer på banen med relevante services, så der er noget at bruge signaturen til. Og det er der også god grund til tro sker. De sidste år har man i det offentlige arbejdet med at fjerne barriere – både juridiske og organisatoriske ― for digital forvaltning. Og da TDC d. 19 marts afholdt den første seminar om hvordan man kan gøre brug af den digitale signatur i sine systemer var der mere end 300 deltagere.
― Jeg er har meget positive forventning og den store interesse indikerer, at der er mange, der gerne vil i gang med den digitale signatur, siger Morten Brøgger og understreger at den digitale forvaltning både betyder mere effektivitet og bedre service.
Ud over at bruge signaturen til selvangivelserne har pioneren Told og Skat også integreret signaturen i sine indberetningssystemer til virksomhederne.
― Når vi integrerer signaturen i vores systemer smitter det af på andre. Borgerne vil i højere grad efterspørge at kunne bruge signaturen, og andre vil hurtigt komme med siger Keld Borup fra Told og Skattestyrelsen.
Af andre oplagte kandidater, der kan forventes hurtigt at gøre brug af den digitale signatur kan blandt andet nævnes det erhvervsportal, det offentlige sundhedsportal, elektroniske patient journaler og kommunernes forvaltningssystemer.
Vigtigt er det dog, at man også får de private aktører med.
― I gennemsnit er vi kun i kontakt med det offentlige 1,7 gange pr år. Så det er vigtigt, at signaturen også bruges af de private aktører, siger Tony Franke fra DANSK IT.
Ud over bankerne er det alle de organisationer, der har digitaldialog med deres kunder og medlemmer. Eksempelvis fagforbundenes indberetningssystemer og virksomheder, der udbyder extranet.
På lidt længere sigt ligger der mange muligheder for at skabe en mere sikker kommunikation på nettet. Her kan nævnes advokater og revisorer, der i stor stil sender ukrypterede mails med fortrolige oplysninger til deres klienter.
|

» Skriv en kommentar
|
|
 |
|
|
Sidst opdateret 29-01-2009 |
|
Antal artikler 3216 |
|
Antal abonnenter 12089 |
|
Antal blogindlæg 1075 |
|
 |
|
|
Bitconomy er et digitalt magasin, der skriver om digitalisering af kommunikation, forretning og forvaltning. Vi skriver om emner som Forretning, E-handel , Tracking, Digital strategi, Statistik, Kommunikation, Online branding, Usability, Markedsføring, One-to-one, Digital annoncering, Responsmåling, Branche, Offentlig, Industri, IT-sektor, Digital Forvaltning, Kommunalreform, Selvbetjening, Infrastruktur, Demokrati, Teknologi , 3G, WLAN, Nano, Biometri, Forretning, E-handel, Tracking, Digital strategi, Statistik, Kommunikation, Online branding, Usability, Markedsføring, One-to-one, Digital annoncering, Responsmåling, Branche, Offentlig, Industri, IT-sektor, Digital Forvaltning, Kommunalreform, Selvbetjening, Infrastruktur, Demokrati, Teknologi , 3G, WLAN, Nano, Biometri.
|
|