Computernes processorer bliver konstant hurtigere og billigere, og faktisk sker dette så hurtigt, at hastigheden fordobles hver 18. måned – vel og mærke uden at prisen følger samme kurve. Denne udvikling blev forudset og formuleret af Intels grundlægger Gordon Moore, men der er risiko for, at kurven snart knækker. Den fortsatte udvikling forudsætter nemlig, at computerens komponenter til stadighed skal kunne blive mindre og mindre, men allerede nu er man kommet til et stadie, hvor man kæmper med dimensioner, der er mindre end lysets bølgelængde. Derfor er forskere, i samarbejde med blandt andre IBM og Hitachi, begyndt at gå nye veje.

Atom for atom
En af de forskere, der beskæftiger sig med udviklingen af ny teknologi, blandt andet til brug i fremtidens computere og mobiltelefoner, er Francois Grey, vicedirektør for Mikroelektronik Centret på Danmarks Tekniske Institut. I sin artikel "Nanoteknologi – fakta eller fiktion", peger han på udviklingen af den traditionelle computerchip som et område, hvor nye teknologier er tiltrængte.

Den mest lovende af teknologierne hedder nanoteknologi, og er så avanceret, at det med den bliver muligt at bygge strukturer et atom ad gangen. Med en sådan teknologi ved hånden, vil fremtidens superhurtige computer være sikret. Teknikken er endnu ret ny, men langt fra ren science fiction, påpeger Francois Grey.

Kvantecomputerne kommer - måske
På atomart niveau gælder kvantemekanikkens love, og ved at udnytte dem er det også teoretisk muligt at lave en computer, der er fundamentalt anderledes end nutidens computere, den såkaldte kvantemekaniske computer. Kvantecomputerne vil være gode til specialiserede opgaver, som eksempelvis at knække koder eller gennemsøge meget store mængder informationer meget hurtigt. Den vil dog sandsynligvis aldrig helt kunne erstatte den almindelige pc.

– Kvantecomputere har den ulempe, at de ikke kan bruges til særlig meget. Det er og bliver en specialcomputer, og medmindre der kommer et afgørende gennembrud, er det ikke seriøst at tale om den i de næste 10-20 år, udtaler Sune Lehmann fra Niels Bohr Instituttet.

Med dette i mente, må vi nok stadig forvente at fejre fødselsdag for den gode gamle silicium-chip et par år endnu.