Dette har bl.a. udmøntet sig i at den sydkoreanske regering allerede på et meget tidligt tidspunkt tog initiativ til at etablere et nationalt optisk netværk i Sydkorea. Dette netværk forbinder nu store dele af landet, og i de afsidiges liggende områder, hvor det optiske netværk ikke dækker, er det muligt at få adgang til internettet via satellit. Det er også lykkedes at stimulere konkurrencen på bredbåndsområdet på en positiv og konstruktiv måde, især indenfor CATV og xDSL teknologien, således at prisen er overkommelig for stort set de fleste sydkoreanere. For en 1,5 Mbps internetopkobling betales ca. 200 kr pr. måned, og for 3,5 Mbps betales knap 300 kr pr. måned. Bredbånd, der ofte betragtes som en luksus i andre dele af verden, er i Sydkorea blevet hvermands eje og har bevirket en stigende efterspørgsel på båndbredde.

Computerspil, billedstreaming, internet-telefoni og musikservices er blot nogle af de mange tilbud, der i dag er til bredbåndsbrugere i Sydkorea. Betalt billedstreaming, dvs. at betale for download af film, har vist sig at være populært inden for voksenunder- holdningsindustrien. Der er ca. 150 virksomheder i Sydkorea, der tilbyder billedstreaming , og i forhold til almindelige tv-kanaler er streaming væsentlig billigere med højere avance til følge.

30% af alle sydkoreanske husstande har adgang til bredbånd og udgør godt halvdelen af det samlede antal bredbåndsopkoblinger. Størstedelen af de sydkoreanske husstande befinder sig i byområderne, hvilket har bevirket en hurtigere- og billigere etablering af bredbånd. Sammenlignet med USA og Japan, er det kun hhv. 10% og 3% af husstandene, der har adgang til bredbånd. I Japan er Yahoo og Sony gået ind på bredbåndsmarkedet med ganske favorable priser på ADSL. Pr. 1. september 2001 lancerer Yahoo og Sony deres ADSL-services til de første kunder. Hos Yahoo vil en opkobling på knap 8 Mbps koste godt 200 kr pr. måned. Sony har endnu ikke offentliggjort hvor meget, deres service kommer til at koste, blot at den vil konkurrere prismæssigt med Yahoos.

Den tidligere japanske premierminister Yoshiro Mori præsenterede i september 2000 Japans storstilede IT-plan, hvor målet er, at Japan skal indhente USA inden for 5 år. Sydkorea, der allerede i 1998 præsenterede »Cyber-Korea 21«, har på nuværende tidspunkt overhalet både USA og Japan på bredbåndsområdet, og har vist at bredbånd giver grobund for en række nye indholdsservices.

Statens rolle
Den store udbredelse af bredbånd skal ses i lyset af den sydkoreanske regerings ønske om, at gøre Sydkorea til verdens førende IT-nation. Dette er sket igennem en række politiske initiativer, der har til formål at understøtte dette ønske. Den sydkoreanske regerings IT-plan, Cyber-Korea 21, bygger på at etablere infrastruktur, iværksætterstøtte, uddannelses-tilbud samt øge udbredelsen af pc’er i hele landet. Infrastrukturen i Sydkorea er baseret på et optisk netværk, der forbinder 144 byer i hele landet. Afsidesliggende egne har mulighed for at benytte Mukoonghwa satellitten til at koble sig på internettet. Nystartede virksomheder i Sydkorea har mulighed for at leje sig ind i »software-rugekasser« til en favorabel husleje. Uddannelsestilbudene fokuserer på at udbrede kendskabet til internettet i den brede befolkning, såvel som at understøtte de eksisterende tilbud ved de højere uddannelser. Der er påbegyndt en række projekter med fokus på husmødre, militæret, fiskere, landmænd og offentligt ansatte, der alle undervises i brug af internettet. Regeringen sigter mod at distribuere 470.000 pc’er blandt folkeskoler og gymnasier; sydkoreanere, der ikke har råd til selv at købe en pc, vil have mulighed for at bruge internettet gennem posthuse, biblioteker, kommunekontorer og netcafèr. Cyber-Korea 21 blev til i 1998 i kølvandet på den asiatiske krise, hvor især Sydkorea blev hårdt ramt, og et nationalt netværk blev opfattet som fundamentet for at genskabe økonomisk vækst.

Computerspil er et hit
On-line computerspil, såsom Quake III og Starcraft, er populære blandt mange unge koreanere, hvor det er muligt at udkæmpe virtuelle kampe via internettet med spillere fra hele verden. Sydkorea er idag kendt for at have nogle af verdens bedste computerspillere og sågar professionelle hold, der stiller op til turneringer i Sydkorea og andre steder i verden. Det anslås at ca. 4,5 mil. sydkoreanere, eller 10% af befolkningen, logger på for at spille computerspil on-line hver dag. Computerspil har været medvirkende til at fremme populariteten af de mere end 20.000 netcafér, der findes i Sydkorea, hvor de unge tidligere flokkedes for at udøve deres sport. I Europa er computerspil en ofte overset underholdningsindustri, der associeres med computer-nørderi – i Sydkorea derimod tages computerspil ganske alvorligt, og oprettelsen af Korean Game Promotion Center signalerer, at computerspil er en af de nicheindustrier, der satses på i fremtiden.

Billedstreaming som betalingskanal
Star Communications er en virksomhed, der producerer tv-programmer, men er begyndt at satse mere på udsendelser via internettet. Allerede i december 1999 lancerede Star deres første internetudsendelser gratis, idet antallet af brugere, der havde mulighed for at se udsendelserne, var få. Siden er Star begyndt på at sende engelsk-undervisnings- programmer og rejseprogrammer for 6-8 kr pr. udsendelse, i fremtiden håber Star at kunne bringe live-koncerter af populære bands. Sammenlagt er der ca. 150 virksomheder i Sydkorea, der udsender deres programmer på internettet. Ikke overraskende tiltrækker voksenunderholdning et stigende publikum, bl.a. på grund af en mere restriktiv lovgivning i Sydkorea end i Europa og Japan. En station tilbyder udbegrænset brug for 60 kr pr. måned og påstår, at dette tiltrak ikke færre end 40.000 brugere på en måned.

Internet-telefoni er i sin vorden
Med 400.000 brugere har KSDs gratis telefonservice vist, at der er interesse for at kunne telefonere til markant lavere priser. Dog forventer KSD, og andre der udbyder samme service, at få de første betalende kunder når antallet af brugere runder en million. Eni Telecoms telefonservice transmitterer billede og lyd mellem to pc’er, og kræver at computeren er kontinuerligt tændt og forbundet til internettet. Indtil videre er det kun muligt at benytte KSDs service mellem to computere, og kan derfor ikke bruges til at ringe til en almindelig telefon. Der er dog andre koreanske virksomheder, der markedsfører telefoner, der istedet for at blive forbundet til et almindelig telefonstik, blot forbindes til internettet. Denne type produkt er endnu ikke udbredt, men forventes at blive et billigere alternativ til den velkendte telefon.

Gratis musik
Soribada er navnet på den koreanske pendant til Napster, hvor det er muligt for brugere at up- og downloade musik i MP3-format. Soribadas brugerskare er vokset til 4 mill. og for nylig sagsøgt af fire større koreanske pladeselskaber. Mange små koreanske bands med stjerneambitioner har derimod fundet en ganske billig distributionskanal til deres hungrende fans. En distributionskanal udenom pladesel-skaberne, der desperat forsøger at bevare deres lukrative forretningsområde. I lyset af Napster-sagen er det klart at P2P-services er et gråzoneområde. Desværre har musik- og filmindustrien ikke været hurtige nok til at omstille sig til de muligheder internettet giver. Måske løsningen findes inden for betalingsbaseret streaming?

20 Mbps bredbånd
Bredbånd har i Sydkorea skabt grobund for en række nye produkter til netop at udnytte båndbredden. Enten som et alternativ til mere traditionelle services, eller som helt nye nicheindustrier. I øjeblikket arbejdes der på en udvidelse af det nationale netværk, så båndbredden kommer helt op på 20 Mbps til de enkelte husstande.