Følgende kommentarer og citater er plukket fra debatten i Bitconomys Supertanker. Du finder et link til alle deltagernes kommentarer nederst i artiklen.

Et polsk supermarked før murens fald
Det sammenligner Hans Henrik Agger fra FDIH vareudbudet på internettet med, og begrunder det relativt lave internetsalg heri.
– Der er for få forretninger på nettet, der virkelig gør en forskel og er et reelt alternativ til de fysiske butikker, pointerer han og fremhæver, at alt for mange butikker stadig er bygget af ingeniører og ikke at fagfolk med forstand på salg og køberadfærd.

PROSAs formand Henrik Kroos fremhæver, at der stadig er alt for stor usikkerhed forbundet med internetsalget. Derudover tager det ofte for lang tid at få varerne leveret, og man er sjældent hjemme, når posten kommer, argumenterer han.
Han ser to faktorer, der understøtter det digitale salg. Enten skal varerne være billigere, ellers skal de leveres hurtigere – hvilket kan lade sig gøre ved direkte download.

En mega trend
Michael Plougmann, der er administrerende direktør i Fujitsu Siemens kalder e-handel for en mega trend, og pointerer, at de problemer e-handlen har haft snarere er timing issues end fejlvurderinger.
– Der er nemlig ikke nok naturlige ’modtagere’ i BtC e-markedet til at hive de store infrastruktur- og distributions investeringer hjem før om 2-3 år. BtC e-handel bliver en naturlig komplementær indkøbskanal, lyder argumentet.

Nej tak til flere buzzwords
Store komplekse (ubrugelige) softwareløsninger, first-mover, highest burn rate, venture capital, first round funding, second round funding osv. De smarte ord var der nok af, og dem skal man sortere fra, mener Thor Angelo fra Languagewire.
– Den største fejl, alle dødssejlerne har begået indtil nu, er, at de har overvurderet kundernes (forbrugernes) omstillingsevne. Teori og praksis er ikke det samme. Selv om noget ser nok så smart ud i en PowerPoint, er virkeligheden noget helt andet, siger han.
Han er overbevist om, at internettet kan bruges til e-handel og service i en langt større og mere udbredt grad end i dag.

Ikke et postordreland
Danmark vil nok aldrig være det land, hvor e-handlen vil blomstre mest. For vi har ikke nogen udbredt postordrekultur.
–Der er for kort fysisk afstand til varerne. Hvem gider bakse sig igennem en bøvlet bestillingsprocedure på nettet for at købe en flaske rødvin, der fås på den anden side af gaden, siger Claus Due, der er administrerende direktør i Due & partners, som står bag e-mailmarketingdatabasen Yes2mail. Herfra er erfaringerne, at alt hvad der egner sig til postordrer også egner sig til nethandel.
Og selv om Danmark ikke er postordreland nummer et, så mener han stadig, der er masser potentiale for e-handel.
– Der er allerede i dag masser af salg at hente på nettet, hvis det er nemt nok, billigt nok og i det hele taget attraktivt nok for forbrugeren, siger han.

Forbrugerne skal forføres
Forførelse skal der til, siger Hans Henrik Agger fra FDIH, og han bakkes op af Henrik Egede Rasmussen fra IT-brancheforeningen, der dog mener, at forførelsens kunst er svær i de digitale butikker..
– E-handel i dag mangler (næsten) al den forførelse, som butikker, butikscentre, gågader og markedspladser har, siger han.

Problemet er at forbrugerne opfatter e-handel som logisk, kedelig og derfor sekundær.
– Udfordringen til e-købmændene: Lav nogle slagtilbud, der taler til krybdyrhjernen. Så skal forbrugerne nok dukke op, hævder Henrik Egede Rasmussen.

Jesper Højberg, direktør i Advice A/S, er enig i, at der ikke er særlig meget forførelse på nettet.
– Det er ganske enkelt hverken sanseligt eller sjovt at købe ind på nettet. Varen kan ikke mærkes og personen – som man også køber en del af – kan heller ikke, siger han

Jydefaktoren
Birger Hauge, der er udviklingsdirektør i Eurotrust taler om jydefaktoren. Det skal simpelt være billigere på nettet, hvis forbrugerne skal handle på nettet.
– Det giver sig selv, at hvis man kan få en transparent vare billigere ved at handle på nettet, kan man få kunder til at flytte køb fra den fysiske verden til nettet, påpeger han.

Derudover fremhæver han bekvemmelighed og tilgængelighed som vigtigere faktorer, hvis e-handel skal lykkes. Og e-handlen er kun lige startet.
– Alt i alt står vi kun ved den spæde begyndelse. Når jeg kigger på mine unger på henholdsvis 11 og 14 år og ser på, at mindst halvdelen af deres månedsbudget forbruges over nettet – kan jeg som ansat i et selskab, der baserer hele sit forretningsgrundlag på nettet, kun glæde mig til hvad der ligger forude, siger han.

Hvor er merværdien?
Spørger Lars Ellehave-Andersen fra PensionSelskaberne, der endnu ikke mener, at B2C-butikerne har vist deres evne til at skabe merværdi.
– Hvis vi skal have B2C-markedet digitaliseret, må vi naturligvis tage udgangspunkt i de almindelige forbrugsvaner og sikre os, at forbrugeren får en merværdi ved at købe via Internettet, forklarer han.
Som eksempler nævnes lavere priser, unikke ydelser, tidsbesparelse og eCRM.

Han mener i øvrigt, at en stor del af ansvaret for de mange fallitter blandt de digitale købmænd skyldes aktørerne i den gamle økonomi.
- Vi skal vel i virkeligheden forholde os kritisk i forhold til os selv - os i den "gamle økonomi" - der troede, at vores forretning ville dø, hvis vi ikke hurtigst muligt investerede penge i e-handelsløsninger, dyre e-services eller skød penge i lovende portaler, siger han..

CRM skal der til
Brian Mertz fra Eurotrust mener, at godt købmandskab på nettet tager form af en god CRM-strategi, der skaber tryghed hos forbrugerne.
– Onlinevirksomheder skal tilbyde individualisering, online ordrestatus, bekræftende e-mails, reel beskrivelse af leveringsbetingelser og muligheder for kontakt til levende personer, pointerer han, og understreger at den psykologiske effekt for kunden ikke er til at tage fejl af.

Han mener, at gode kunder i e-butikken – som i al anden købmandskab –er kilden til succes. For flere undersøgelser peger på en udpræget konservatisme blandt kundernes valg af e-handelssteder. Når først et e-handelssted er kommet ind under huden, vender kunden tilbage uden i alle tilfælde at sondere det øvrige marked på Internettet


ISO var ingen rollemodel
Selv om ISOs koncept af mange omgange er blevet rost inden lukningen, så er det ingen rollemodel for nethandlen, er der flere af Supertankerens deltagere, der mener.
– Det har været for besværligt at købe hos ISO. Produkterne kunne købes nemmere på den anden side af gaden, hvor man endda kunne mærke på tomaten inden købet, siger Claus Due.

Journalist på Børsens Nyhedsmagasin, Henrik Føhns, påpeger, at det ikke er rigtigt, at alle de andre supermarkeder har lurepasset, som vi skrev. I hvert fald ikke FDB, der faktisk har haft succes med deres netsatsning. Sidste år kunne de præstere en vækst på hele 175 procent i salget på fdb.dk – en succes, der til dels skyldes, at FDB har brugt tiden til at kigge på omkostningssiden, hvor alle andre har kigget på markedsføring.

Når en kunde handler på fdb.dk så skal varen afhentes i en af FDBs butikker, og det er kun et begrænset antal varer, der kan handles via hjemmesiden. Det er med god grund.
– FDB har undladt at satse på at sælge dagligvarer via nettet. Man vil gerne have kunderne ind i den fysiske butik, for FDB’s undersøgelser viser, at 75 procent af kunderne har mere med ud i kurven, end der stod på indkøbssedlen, forklarer Henrik Føhns.