Hvor ser du filmbranchen i fremtiden?

Som medie er vi overhalet teknologisk og en af de tendenser som jeg finder meget uhyggelig i filmbranchen er f.eks ´Tomb Raider` hvor man laver film om til promotion af computerspil.

Det som vi i branchen har tilbage, og som vi skal begynde at udnytte er, at vores glamour og engagement. Takket den enorme research, der bliver lavet på filmens historien, er det muligt at tage alt materialet og putte det på den platform, som det hører til.

Desværre er det mest i USA og England, at disse tiltag sker. Vi er så lille som sprogmål, og derfor bange for at tage chancen og ligeledes er Filminstituttet bange for at satse på alternative lanceringer, når der ikke er tal på.

For mig handler det ikke om at sælge flere madkasser eller dukker, men om at lave en historiefortællig - ikke bare i filmen men også udenom filmen. Vi er blevet gode til at fortælle historien, men ikke særlig gode til at fortælle historien om historien, så vi bliver overhalet af de store udenlandske filmselskaber.

Festen er dog et eksempel på, at vi stadig kan stå igennem via mouth-to-mouth metoden. Når du ser festen, kan du ikke lade være med at gå ud og fortælle om den, og det rykker når vi laver så stærke historier, at man bliver nød til at diskutere det med en andet menneske.

Så kan det pludselig bryde forbi alle kampagnerne, billboards etc, og så viser det sig, at billboardet ikke er nær så meget værd, som hvis jeg siger til dig, den her film betyder noget.

Da A.I kørte deres ´hemmelige `lancering (cloudmakers), endte det med, at mange af brugerne blev skuffet og følte sig snydt? Kan alternative lanceringer ikke også have den modsatte effekt?

Med hensyn til A.I, så blev brugerne skuffet, da de fandt ud af, at det var folk i Microsoft der havde siddet og lavet spillet, indtil da vidste ingen hvem spildesignerne var. Microsoft havde en regel der hed: Don´t Design, Don´t Define and Don´t tell - dette betød også at man ikke kunne se, at det var det samme spil. Der lå stor bunke informationer ude på nettet, som brugeren synes var helt vildt spændende, og som de blev nød til at udforske.

Da de fandt ud af, at det var folk fra Microsoft der havde siddet og lavet det, blev folk enorm paranoide og troede, at Bill Gates havde en slags `take over the world` strategi. Men så gik spildesignerne for første gang åbent frem og sagde ´det er ikke microsoft, men vi er bare nogle folk fra microsoft der har lavet det- tro på os`...det er rigtigt`,  hvilket resulterede i at brugerne blev tilfredse igen, og der skete faktisk herefter en stærkere tilslutning.

Hvad skal filmbranchen gøre for at overleve?

To ting: Det ene er, at turde satse på andre måder at fortælle historier på – at begynde og se en historierne som guld, og sige; `´det her er guldet, hvor kan jeg ligge nogle dele af den?`. Steve Jacksons King Kong er et fedt eksempel, fordi han skulle lave en genindspilning af en film, og det vil sige at publikum havde meget store forventninger til den og kender den gamle der har været en succes.

Ligesom Hitchcock siger: ´Lav en dårlig bog og genindspil den, men lav en god bog og så er man 100% sikker på, at der ikke er nogen som kan lide den tilhørende film.`

Jackson tog en gammel klassiker og lavede en film, men der var en masse han ønskede at gøre med historien i filmen, men som han i stedet lavede i spillet. F.eks: når man nu har en historie der har så meget guf , og så stort et univers, hvordan kan man så brede det ud?

Den første ´hurdle` er altså at blive vant til at fortælle historier på en anden måde, tænke anderledes og lad publikum være en del af historiefortællingen. De vil gerne lukkes ind i en både teknisk og kreativ proces.

Den anden ´hurdle` er;  Kan vi bevise, at den slags historiefortællinger fungerer?  Kan vi statistisk vise det? Hvordan overbeviser vi de store filminstitutteter og distributionsselskaber, så de tør skyde penge i det?

Filmmediet har så stor konkurrence fra andre medier, at det bliver nød til at gentænke sig selv, det bliver nød til at gøre noget for at det som medie holder kontakten med virkeligheden. Og spørgsmålet er, hvem der så skal tage det første skridt? Fordi de første der prøver taber altid en masse penge.

Hvem tror du ville tage det første skridt?

Jeg tror, at Copenhagen Bombay med Sarita Cjristensen og Wulff Morgentaler kunne være de første der tog skridtet mod nye alternative strategier.

Nordisk film har alle mediefladerne og er det mest interessante firma herhjemme i dag. De har både Anders And, Egmont – de har det hele og derfor også størst og nemmest adgang til mediefladerne:

Men om organisationen er gearet til det, og om den kan og må er ikke sikkert?

Nimbus, Zentropa eller dokumentarfilmgenren kunne også være nogle der turde tage skridtet. Især dokumentarfilmgenren som har rigtig held i sprøjten for tiden. De er vant til at tænke meget mere kunst ind i deres historiefortælling, men ved at det er svært at fange publikums interesser. Når folk først elsker en dokumentarfilm, er det jo en kærlighed der er meget meget stærk.

Hvad synes du om New Media konferencen i år ?

Jeg var også med sidste år, og jeg synes, at det har været langt sjovere i år og programmet er meget federe.

Nu har jeg både holdt et indlæg, og har været med til at lave hele udspillet til medieforliget, så der var mange indlæg, som jeg var nød til at overvære. Så desværre gik jeg glip af mange af de mindre foredrag, men man kan desværre ikke nå det hele. Jeg blev meget grebet af stemningen her i Øksnehallen og har mødt så mange mennesker, at jeg løb tør for visitkort i går.

Oplægget ´Film til Folket` på New Media Days 06

http://www.newmediadays.dk/sw1323.asp#516_1177