Danske militærpsykologer har planer om at etablere internetbaseret kontakt med hjemvendte soldater, AA bruger nettet til at holde deres online støttemøder, og terapeuter tilmelder sig portaler for at komme ind på det online marked.
Men hvorfor er folk gået bort fra de traditionelle konsultationer med psykologen? Er det på grund af tidsbesparelsen, eller måske er det følelsen af, at man ikke bliver dømt af andre, når det foregår på nettet? 
Cyperspace er et sted, hvor folk har tendens til at smide masken og åbne op.
Chefpsykolog Vibeke Schmidt mener, at net psykologer kan hjælpe dem der ikke har lyst til at mødes med psykologer face-to-face:
”Dels kan de meget hurtigt komme til sagens kerne, dels er de ikke afhængige af åbningstider og kan skrive, når de har behov for det. Det kan være første skridt på vejen til terapi, hvis det viser sig nødvendigt, og vi kan reagere hurtigt" siger Vibeke Schmidt til Reuters”
MSN som terapiværktøj
MSN som normalt anvendes til hyggechat, og kontorsladder, er nu blevet et meget anvendt værktøj hos terapeuter og psykologer. Samtalerne kan være alt lige fra rygeafvænning til sexmisbrug.
Denne form for tekstbaseret kommunikation er hurtigt, og anonymiteten bevares bl.a. ved at terapeuterne kun kender én ved fornavn.
MyTherapyNet, eGetgoing.com, HeloHorizons er nogle af de udenlandske forums der ´matcher` online terapeuter med patienter. Portalerne tilbyder folk at søge og vælge imellem mange forskellige terapeuter/psykologer såsom skilsmisse -og socialrådgivere, psykiatere etc.
Patenter kan chatte med det samme eller bestille tid online.
Her på redaktionen har vi forsøgt, at finde læger, psykologer etc. der anvender MSN i deres online rådgivning, men indtil videre er der kun portaler med e-mail rådgivning, hvor patienter kan forvente at få svar indenfor 72 timer. F. eks: http://www.livslinien.dk/index.php?id=12
Sikkerhed
E-terapi er stadig nyt, og derfor et endnu ureguleret område, men forskellige guidebøger skal nu sætte standarder for brugen af e-mail i psykiatri. f. eks sikkerhed, kryptering af meddelelser, sortering af emner som er upassende at behandle over chatten eller e-mailen f. eks selvmordstanker. Det er heller ikke muligt for terapeuterne at udskrive medicin medmindre, at de har mødt patienterne i den fysiske verden i form af personlig konsultation. http://www.twincities.com/mld/twincities/living/14418839.htm
Alle portalerne anvender sikkerhedssystemer for at beskytte patienternes anonymitet. Dog er der stadig mange som mener, at mediet er alt for upersonligt, til en effektiv behandling.
Nogle advarer, om at behandle mere seriøse sager såsom selvmordskandidater eller maniodepressive.
Kritikere af tekstmeddelelser mener, at MSN forhindrer terapeuter i at se, vigtige visuelle signaler der kan fortælle om patientens sande sindstilstand. 
MSNs emoticons der bliver anvendt som erstatning for personens følelser, er ifølge kritikerne ikke troværdige og kan tolkes på flere forskellige måder.
Men selvom kritikerne stadig holder på de traditionelle konsultationer, vil både nettet, men også mobilen blive en del af fremtidens rådgivning.
Det er værktøjer, som alle psykologer og terapeuter bør overveje at integrere i deres personlige rådgivning. Specielt mobiltelefonen kan hjælpe til hurtig og effektiv støtte, for folk der har tendens til hurtigt at komme i ubalance. Mobiltelefonen er med overalt, og på denne måde kan terapeuter nå patienter i det øjeblik, de har brug for hjælp.
Fremtidens M-terapi
Mobilterapi kan i fremtiden hjælpe os i de små daglige nedture.
The Samaritans har netop lanceret en 24 timers SMS –hjælpeservice, til folk som er følelsesmæssige i ubalance, bærer sorg og er nød til at få hjælp med det samme.
Et eksempel på en nedtrykt SMS via The Samaritans:
"Feel so down n don't know who 2 turn 2. Don't think I cn cope anymore cos things at home are realy getin 2 me. Plz help cos I don't know what 2 do."
En hjælpsom samaritaner som er uddannet til at forstå de forkortede SMSer vil besvare SMS´en indenfor 10 minutter. 
Man tilmelder sig via et mobilnummer, og herefter kan man selv vælge hvilken psykiater/terapeut der skal hjælpe én.
Herhjemme har organisationer og kommuner forsøgt at anvende mobilen til rådgivning/vejledning. Kræftens Bekæmpelse udbyder en SMS-service der hjælper én til at kvitte rygningen med gode råd og tips. SMAS er en andet initiativ fra Frederiksberg Kommune som rådgiver og støtter unge mennesker omkring hashbrug/misbrug via SMS. http://www.smash.name/
Links:
MyTherapyNet: Startede år 2000 og har 5000 brugere hver dag. Databasen indeholder over 1000 terapeuter.
- Information og rådgivning om psykologi og psykiatri på nettet:http://www.netpsych.dk