En teenage-finger pisker hen over tasterne med en hastighed, der ville gøre en rutineret rejepiller misundelig. På få sekunder er en besked formuleret og sendt afsted over mobiltelefonen.
Afsenderen er fra den generation, som slet ikke ved, hvordan vi gebærdede os, før enhver konfirmand blev udstyret med en 24-timers forbindelse til omverdenen.

Mobilen – og dermed også det særlige skriftsmedie, der går under betegnelsen short message service eller blot sms – er blevet et uundværligt redskab for de unge. Men selv om mange af dem formentlig kan nævne navnene på flere Nokia-modeller end på danske konger, er der ingen grund til den store bekymring.

Ifølge en Ph.D.-afhandling om unges mobilvaner, som Ditte Laursen netop har lagt sidste hånd på, overstiger de positive effekter langt de negative. I virkeligheden udvikler mobiltelefonen teenagernes sociale færdigheder. Og den giver dem kontinuitet og tryghed i hverdagen.
- Men ofte misforstår voksne børnenes mobil-kultur og tror, at den gør dem overfladiske. Faktisk handler det om, at de unge har nogle andre normer, og at de udnytter mobiltelefonens muligheder anderledes, siger Ditte Laursen.

Hun er ansat ved Syddansk Universitet og den første forsker herhjemme, der har haft direkte adgang til en gruppe teenageres mobil-samtaler samt deres sms’er. Det er sket efter aftale med de involverede, som har givet TDC tilladelse til at optage og udlevere deres mobil-kommunikation.
- Det har stillet mig i en unik situation. Jeg har kunnet lytte og analysere direkte på den kommunikation, som er foregået, i stedet for at skulle spørge de unge, hvad de taler om, forklarer hun.

Mobiltelefonen skaber forhandlerkultur
En af Ditte Laursens vigtigste pointer er, at mobiltelefonen i virkeligheden er med til at give de unge sammenhæng i en hverdag, som ellers er præget af mange flere skift end hos tidligere generationer.
- Når en 14-årig går i seng efter en ganske almindelig onsdag, har vedkommende eksempelvis været i skole, til klaverspil og ude at shoppe. Han eller hun har altså opholdt sig adskillige steder og mødt forskellige mennesker i modsætning til min egen tidlige ungdom, hvor vi mest legede på vores vej. Men mine analyser viser, at de unge løbende har kontakt til deres bedste venner hele dagen, uanset hvad de laver. De følger hinanden til sengetid, hvor de sender den sidste hilsen for at ønske godnat, fortæller Ditte Laursen.

Hun påpeger samtidig, at de unge er gode til at kombinere mobiltelefonens muligheder:
- Sms-funktionen bruges til småsnak og til at holde sociale kontakter ved lige, mens mere komplicerede emner løses via regulære samtaler. Det er også vigtigt at understrege, at de unge næsten altid vælger opringningen, hvis der er mere følelsesmæssige emner på tapetet, siger Ditte Laursen.
Som et tredje element har de udviklet det såkaldte 0-opkald. Her telefonerer de til en ven og lægger på efter første ringetone. På forhånd har de aftalt, hvad det betyder – det kan for eksempel være signalet til, at en bestemt tv-serie går i gang.
- Det viser blot, at de unge er i stand til at finde deres egne måder at udnytte teknologien på, påpeger SDU-forskeren.

Hun tilføjer, at samme teknologi også åbner for en forhandlerkultur, der gør teenagerne i stand til at agere mere frit i forhold til tidligere generationer.
- I dag har de unge mulighed for løbende at justere deres aftaler. Skal de mødes inde i byen, kan de udskyde tidspunktet, hvis en af parterne forinden får lyst til at shoppe. Eller de kan mødes et andet sted. Af mit materiale kan jeg tydeligt se, at de er gode til at forhandle sig frem til nye løsninger.

Fem sms-dialoger på én gang
Selv om hun altså ser mange positive sider i de unges forhold til mobiltelefonen, er hun ikke blind for, at der med jævne mellemrum dukker kritiske ryster op. Eksempelvis om, at de unge udvikler en overfladiskhed, når de sms’er, og at nogle af dem isolerer sig med deres mobiltelefoner.
- Det er et billede, jeg ikke kan genkende. For det første erstatter mobiltelefonen ikke den personlige kontakt – den supplerer kun. Det er fortsat sådan, at de unge mødes og knytter venskaber uden om telefonen. For det andet er det en misforståelse at tro, at de lukker sig ude af et selskab, hvis de får en sms. Det er kun os voksne, der behandler mobil-kommunikation som noget meget privat. Hvis en pige for eksempel har et par veninder på besøg og får en sms, læser hun den ofte højt og involverer dem i, hvad hun skal svare, påpeger Ditte Laursen.

Men det er ikke kun mobil-kulturen, som er forskellig hos unge og voksne. Det er også aktivitets-niveauet. Som udgangspunkt kan en teenager godt formulere en sms-besked samtidig med, at vedkommende har en samtale i et selskab. De kan også håndtere flere sms-dialoger på én gang.
- En af pigerne i min undersøgelse førte på et tidspunkt fem forskellige sms-dialoger parallelt med hinanden, og hun bevarede overblikket, fortæller Ditte Laursen.

Hun har heller ikke fornemmelse af, at mobiltelefonen skaber afhængighed hjemme i teenage-værelserne:
- Tværtimod er det mit indtryk, at de unge er meget bevidste om, hvad de må bruge af penge på telefonregninger, og de har mange andre aktiviteter. Naturligvis kan man godt diskutere, om nogle af dem er lidt for optagede af at tjekke deres sms-beskeder. Men samme tendens har mange voksne, når de kommer i nærheden af deres e-mail.

SMS-trafikkens normer 
Sproget er indimellem også til debat, fordi sms-mediet har skabt nye forkortelser og stavemåder, men ifølge Ditte Laursen er der ikke noget, som tyder på, at denne tendens spreder sig fra displayet og til resten af sproget.

Skulle hun pege på noget negativt, er det normen omkring sms-trafikken:
- Blandt venner forventes det, at man besvarer en besked inden for to-tre minutter, og det kan selvfølgelig godt være belastende, at man hele tiden skal være tilgængelig. Omvendt giver det også tryghed at vide, at vennerne hele tiden er der, så i virkeligheden er der tale om en balance i at give og modtage.

Så de bekymrede voksne kan altså slå koldt vand i blodet, selv om børnenes vigtigste påklædning er et lille højteknologisk produkt på omkring 100 gram.
- Hver gang der er kommet ny teknologi på markedet, har vi frygtet, at ungdommen blev et passivt offer. Vi troede det med videoen, computeren og playstationen. Men heldigvis har de unge vist sig at være aktive medspillere, der ikke altid bruger produktet, som producenten havde udtænkt. På forhånd var der jo slet ikke nogen, der regnede med, at sms-funktionen var særlig vigtig på en mobiltelefon, siger Ditte Laursen.