1. I hovedtræk, hvad handler din bog om?

Bogen handler primært om udviklingen af digital forvaltning. Bogen beskriver både den generelle udvikling, fra de tidligste forsøg på at digitaliser forvaltningen til i dag hvor det er et politisk højt prioriteret område, og derudover beskriver den et konkret eksempel på, hvordan en udvalgt kommune har digitaliseret forvaltningen i takt med andre organisatoriske og styringsmæssige forandringer.

Sekundært handler bogen om politikernes og administratorerens roller i den offentlige sektor. Bogen er den del af et større forskningsprojekt, der sætter fokus på udviklingen af roller i den offentlige sektor, derfor bliver rollerne her sat i relation til udviklingen af den digitale forvaltning.

2. Hvem henvender den sig til?

Bogen henvender til både til universitetsmiljøet og til de folk, der arbejder med den konkrete udvikling af digital forvaltning rundt omkring i kommuner, amter og ministerier. Faktisk bruger jeg allerede selv bogen til et kursus i digital forvaltning, som vi kører her på RUC. Dette kursus er udviklet i et samarbejde mellem datalogi- og forvaltningsuddannelsen, så det er studerende fra begge uddannelser, der følger kurset.

Beskrivelsen af den generelle udvikling af digital forvaltning og det konkrete eksemple fra en kommune vil kunne bruges af andre, der arbejder konkret med udvikling af digital forvaltning. Bogen kan ikke bruges som en kogebog i, hvordan digital forvaltning udformes, men kan give et indblik i hvilke processer der er i spil i sådan en udvikling.

3. Hvad er den største konsekvens ved at den offentlige forvaltning digitaliseres?

Det er svært at sætte fingeren på, hvad der er den største konsekvens ved digitaliseringen. Som jeg ser det, giver digitaliseringen mulighed for en række andre organisatoriske ændringer i den offentlige forvaltning. Fx er hele den decentralisering af kommunale institutioner, som vi har set i slutningen af 1980’ne og starten af 1990’ne muliggjort af udviklingen af IT. I øjeblikket er der meget fokus på den udadrettede kommunikation med borgere, virksomheder, foreninger og andre eksterne aktører, som de offenltige myndigheder samarbejder med. Her spiller teknologien også en meget væsentlig rolle, så jeg kan ikke sige, hvor konsekvenerne er størst, men konstatere at digitaliseringen har konsekvenser både for den interne administration og den eksterne kommunikation.

4. Hvad vinder kommuner ved at gå på Internettet?

Min undersøgelse viser, at der er en lang række fordele for kommunerne ved at digitalisere forvaltningen. Der kan hentes en rationaliseringsgevist, hvor det samme antal ansatte kan betjene flere borgere, kommunikationen internt i organisationen glider nemmere og brugen af Internettet skaber en væsentlig større åbenhed i forvaltningen, end vi tidligere har set. Samtidig peger bogen også på, at der er et langt større potentiale for at styrke kommunikationen med de eksterne aktører ved en mere bevidst og målrettet brug af Internettet. Men det vil formodentlig blive på dette punkt, vi kommer til at se en udvikling i de kommende år.

5. Hvad kan borgerne i fremtiden forvente sig af den digitale kommune?

Borgerne kan forvente, at de i fremtiden kan klare deres forskellige forretninger med kommunen over nettet, lige som de også kan forvente at finde alle relevante informationer om kommunen, de politiske målsætninger, udviklingsplaner og meget mere. Til gengæld skal de nok ikke forvente en uddybning af det lokale demokrati over nettet. Lige nu er der ikke så meget fokus på at udvikle et digitalt demokrati, men meget mere fokus på at udvikle den administrative del med henblik på at skabe rationalisering og effektivisering af den offentlige sektor.

Læs kapitel fire fra bogen her (PDF format).