IT-byen Katrinebjergs Center for Avanceret Visualisering og Interaktion, CAVI, lægger hus og skrivebord til Rune Nielsens arbejde. Den nystartede ph.d.-studerende bruger kraftigt løs af CAVI’s faciliteter, bl.a. panoramabiografen, der viser 3D-billeder på en buet storskærm på 4 x 11 meter.
For nu at tage det hele med, så hedder Rune Nielsens ph.d. projekt ”Blandingsverdener af information og rumlighed i urban planlægning realiseret gennem eksperimenter med 3D-teknologier”. Og lige så tørt og teoretisk det lyder, lige så flot ser det ud. For eksempel, når han bruger Århus’ havnefront med siloer, domkirke og beboelsesjendomme som baggrund til et portrætfoto.

Virtuel planlægning
De virtuelle bygninger tilhører et projekt, som Rune Nielsen deltager i i kraft af sin CAVI-tilknytning. Det hedder ”Virtuel Vurdering af Planlægning”, VVP, og er et digitalt værktøj til byplanlægning. VVP-projektet, der er blevet til i et samarbejde mellem CAVI, ingeniørvirksomheden COWI og visualiserings-eksperterne CADpeople diskuteres for tiden med Århus Kommune med henblik på at finde konkrete anvendelser for borgere og politikere i fremtidige beslutningsprocesser omkring byplanlægning.
Netop involveringen af forskellige brugergrupper er det helt centrale i Rune Nielsens arbejde.

- Man forpligtiger sig i dialog med brugerne. Projekterne skal konfronteres med omverdenen, siger den 30-årige forsker, der sammen med to kolleger udgør arkitektbureauet Kollision. Ifølge Rune Nielsen ligger Kollision lidt i udkanten af arkitekturbranchen, idet bureauet samarbejder tværfagligt med ingeniører, dataloger, kunstnere og samfundsforskere i delvist selvfinansierede forskningsprojekter.

For eksempel Havnen På Spil, et planlægningsspil, der i efteråret engagerede politikere, kulturpersonligheder og menige borgere i Århus i et spil om fremtidens havnefront. Her dystede forskellige hold om udnyttelsen af de bynære havnearealer til bl.a. boligformål, kulturhuse, forlystelser og erhverv.

- Havnen På Spil er en udbygning af tidligere planlægningsspil vi har udviklet i Kollision. Blandt andet i Sønderborg, hvor spillet er blevet brugt af politikere og borgere i en udstillingssammenhæng. Desuden har jeg arbejdet med noget tilsvarende sammen med kunstnergruppen Superflex i projektet Karlskrona2. Karlskrona er en meget smuk, gammel by og står på Unescos World Heritage-liste. Den status gør det meget følsomt at diskutere ændringer i bybilledet. På den baggrund udviklede vi en parallelverden, et digitalt Karlskrona, der er tilgængelig på Internettet. Karlskrona2 er et diskussionsredskab for byens borgere, hvor de kan bygge og chatte og på den måde diskutere og skabe fremtidens by.

Digitale spor
CAVI er omdrejningspunktet for Rune Nielsens arbejde. Det gælder både undervisning, hvor han skal give kurser i anvendelse af 3D i design og planlægning. Og det gælder forskningen, hvor han regner med at kunne integrere kommende CAVI-projekter i sit ph.d.-studie.

- Der er masser af muligheder for at blande den fysiske verden med digitale informationer og rum. Dagligt efterlader vi masser af digitale spor efter os, som fortæller om vores færden i byen. Uden besvær - eller bevidsthed herom – færdes vi i forskellige zoner og rumligheder af information. Dagligdagens brug af mobiltelefoni, Internet, kreditkort, selectorbokse osv., er en del af vores sociale netværk og interaktion. Den mindste ”bevægelse” efterlader digitale spor, der langsomt påvirker de fysiske omgivelser. Byens facader er blevet offer for reklameplads, som henvender sig mere og mere direkte og specifikt til den enkelte forbipasserende og i hjemmet forsøger computerens styresystem på at lære vores vaner at kende, for at tilpasse sig behov og rutiner.

- Teknologierne kan hjælpe os med at håndtere og forstå disse digitale spor. Vi kan visualisere og udtrykke byens kompleksitet og bringe den ind i computeren som en dynamisk model. På samme måde kan computerkraften bruges ude i byen til at skabe virtuelle oplevelser i samspil med den fysiske verden. I planlægningsmæssig sammenhæng er der tale om helt nye muligheder for at udvikle redskaber til analyse og udformning. Der er mulighed for at løsrive sig fra den langsigtede masterplanlægning og til i højere grad at give bud på nye dynamiske sammenhænge og strategier. I stedet for kun at arbejde med for eksempel 2D-tegningsmateriale og skalamodeller kan vi visuelt omgive os med nye computermedierede rum og diskussionsformer, der beskriver vores færden i og brug af omgivelserne.