Danmark som netværkssamfund
Danmark som verdens førende IT-nation. Det er det ambitiøse mål, som regeringen ved årsskiftet satte for fremtidens danske netværkssamfund. Både danske og internationale eksperter er enige om, at potentialet er der, men at det kræver en målrettet indsats. Og at en afgørende faktor for succes er, at det offentlige er med til at vise vejen.

Omstillingen til netværkssamfundet står da også højt på dagsordenen i den offentlige sektor i disse år. Fokus er først og fremmest på udnyttelsen af de muligheder, som digital forvaltning og kommunikation over Internettet giver for den offentlige service og for det offentlige som arbejdsplads:

- Bedre service over for borgere og virksomheder i form af selvbetjening, hur-
tigere sagsbehandling og lettere adgang til information.
- Øget effektivitet gennem elektronisk kommunikation med omverdenen og
effektivisering af arbejdsgange og adgang til information.
- Mere attraktive arbejdspladser med nye arbejdsvilkår og -muligheder.

Netværkssamfundet blev behandlet i IT- og Forskningsministeriets rapport Det digitale Danmark fra 1999, hvor der opstilles en række mål for Danmarks udvikling til en førende IT-nation inden for en kort årrække. Regeringen har siden udarbejdet en IT- og telepolitisk redegørelse og en Netværksrede-gørelse til Folketinget med en række konkrete indsatsområder (alle tre publikationer findes i digital form på IT- og Forskningsministeriets hjemmeside www.fsk.dk).

Målene kan sammenfattes til, at
- der skal være adgang til hurtig og billig kommunikation over bredbånd for
alle,
- det skal være sikkert at færdes på nettet,
- der skal sikres en livslang kompetence for alle til at bruge mulighederne
(livslang læring),
- mulighederne for elektronisk handel (e-handel) skal udnyttes mest muligt,
- den offentlige service skal forbedres og effektiviseres gennem anvendelse af digital forvaltning,
- IT-teknologien skal være tilgængelig for alle, herunder de handicappede,
- der skal etableres IT-fyrtårne til storskalaforsøg.

Det vurderes, at Danmark internationalt set har en række afgørende forudsætninger for at opfylde målene. Danmark har en veludbygget tele-infrastruktur, danskerne er veluddannede, og Danmark har en velfungerende offentlig sektor. Hertil kommer, at der er en betydelig udbredelse af computere i hjemmene og på arbejdspladserne.

Problemområderne vurderes i første række til at være mangel på iværksætterkultur og mangel på IT-arbejdskraft.

To ud af tre danske familier har i dag mindst en pc. Det er en fordobling siden 1994.

Næsten hver anden familie har adgang til Internettet. I 1994 havde kun fem procent adgang.

Over to millioner danskere har brugt Internettet til at sende og modtage e-post.
1,6 millioner har hentet informationer fra offentlige hjemmesider. 1,4 millioner har brugt Internettet til at undersøge jobmuligheder.

På EU-plan rangerer Danmark højt, når det drejer sig om udbredelsen af informationssamfundet. Danmark er nr. 2 med hensyn til antallet af hjem med computere og nr. 3 med hensyn til antallet af hjem med internetforbindelse.

Kilde: Netværksredegørelse 2000, IT- og Forskningsministeriet og Eurobarometer 2000, eEurope.

Koordinering og samarbejde
Der er igangsat en række tværgående, offentlige initiativer til at samordne og fremskynde arbejdet med omstilling til netværkssamfundet og indførelsen af digital forvaltning.

Initiativerne koordineres bl.a. af udvalget om digital forvaltning under Finansministeriet og af det koordinerende informationsudvalg (KIU) under IT- og Forskningsministeriet.

Initiativerne handler om at skabe mere enkle og bedre indgange til det offentlige, at udvikle standarder for en sikker internet-kommunikation og at udnytte de effektiviseringsgevinster, som digital forvaltning giver.

Samarbejde herom er nødvendigt for at sikre de lovgivningsmæssige og aftalemæssige rammer og for at opnå en effektiv udnyttelse af gevinsterne.

Også i de enkelte ministerier, amter og kommuner arbejdes der i voksende grad med at indføre og høste gevinsterne af digital forvaltning, både gennem projekter i de enkelte institutioner og gennem samarbejdsprojekter.

Hvad er digital forvaltning?
Den digitale forvaltning er grundkernen i netværkssamfundet. Digital forvaltning kan kort defineres som en konsekvent omlægning af papirbaserede arbejds- og serviceprocesser til at være elektronisk baserede.

I forhold til omverdenen indebærer den digitale forvaltning, at borgere og virksomheder betjenes ved hjælp af internetbaserede selvbetjenings- og servicesystemer, og at information med andre offentlige myndigheder udveks-les digitalt over Internettet.

Internt i en organisation betyder den digitale forvaltning, at der indføres elektroniske dokumenthåndteringssystemer (EDH-systemer) til at dække behovet for dokumenthåndtering og videndeling. EDH-systemer indebærer bl.a. scanning af papirpost og elektronisk journalisering. Modtagelse, konte-ring og betaling af fakturaer sker tilsvarende elektronisk.

Digital forvaltning betyder nogle helt nye arbejdsformer og -metoder. Det er samtidig en forudsætning, at de nødvendige IT-systemer er udviklede og tilpassede til at kunne understøtte fuldt digitale forvaltningsprocesser. Det gælder både de interne og eksterne systemer og systemer til at sammenkoble dem.

Indførelsen af digital forvaltning stiller store krav til det enkelte amt.
Komplekse IT-systemer skal udvikles og kobles til andre myndigheders systemer, arbejdsgange skal omlægges og digitaliseres, og væsentlige dele af kommunikationen med omverdenen skal overgå til elektronisk form.

I august 2000 tog Ribe Amt på baggrund heraf initiativ til et amtskommunalt samarbejde omkring digital forvaltning under overskriften "Det digitale Amt".

Formålet med Det digitale Amt er at samle og koordinere aktiviteter og viden på området, så de deltagende amter kan komme hurtigere i gang med arbejdet. Det er endvidere hensigten at udvikle fælles løsninger med kommunerne og at udvikle de medvirkende medarbejderes kompetencer.

Samarbejdet om "Det digitale Amt" kan følges på www.detdigitaleamt.dk. Samarbejdet omfatter foreløbig 11 amter.

IT-vækstområder
Det indgår i strategien for udvikling af netværkssamfundet, at der skal udvikles særlige IT-vækstområder, også kaldet "IT-fyrtårne", som kan virke som drivkraft for det øvrige samfund, og hvor netværkssamfundet kan afprøves gennem IT-baserede storskalaforsøg.

I udlandet er der flere eksempler på stærke IT-fyrtårne. Det mest kendte er Silicon Valley i Californien (www.silvalonline.com). Andre eksempler er Ennis i Irland (www.ennis.ie), Oulu Technopolis i Finland (www.sciencepark.com) og Kista i Sverige (www.kistasciencepark.org).

Som led i den IT- og telepolitiske handlingsplan udpegede regeringen i december 1999 Nordjylland til nationalt IT-fyrtårn - Det digitale Nordjyl-land (se www.detdigitalenordjylland.dk). IT- og Forskningsministeriet vil i perioden 2000-2003 investere 170 mio. kr. i det nordjyske IT-fyrtårn. Hertil kommer lokal medfinansiering fra offentlige og private virksomheder på 340 mio. kr.

Bag beslutningen lå, at Nordjylland har særligt gode betingelser for at udvikle sig til et IT-vækstområde. Området har de senere år udviklet sig til at være et nyt centrum for højteknologisk forskning og vidensbaserede erhverv. Der er samtidig tradition for et betydeligt samarbejde på tværs af regionen mellem amt, kommuner, erhvervslivet og forskningen. Blandt driv-kræfterne for udviklingen er NOVI (Nordjyllands Videnpark), Aalborg Universitet og Nordjyllands Amt.

De konkrete projekter i Det digitale Nordjylland findes gennem projekt-konkurrencer. Den første blev afsluttet i november 2000. I konkurrencen deltog 118 projektideer, hvoraf 45 blev udpeget til at modtage støtte. Projekterne falder inden for områderne: IT-infrastruktur, IT-erhvervsudvikling, kompetence og uddannelse samt digital forvaltning.

Nordjyllands Amt og kommunerne i Nordjyllands Amt er ansvarlige for 18 af de udvalgte projekter. Blandt projekterne i Nordjyllands Amt er udviklingen af en digital amtsgård og en e-handelsportal.

I den IT- og telepolitiske handlingsplan blev det også besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for Ørestaden som netværkssamfund. Det vurderes, at Ørestaden rummer et stort potentiale til at blive et IT-vækstcenter. Øresundsregionen har således en betydelig befolkningskoncentration og koncentration af IT-virksomheder og forskning.

I december 2000 bevilgede Forsknings-, Erhvervs- og Undervisningsmini-sterierne 56 mio. kr. til IT og forskning på Bornholm. Af støttebeløbet skal 24,4 mio. kr. gå til udviklingen af det digitale Bornholm. Resten af beløbet går til Bornholms Forskningscenter, som i tilknytning til sine hidtidige opgaver skal understøtte, koordinere og følge udviklingen af Bornholm som et videnbaseret netværkssamfund.

Som et led i projektet vil der bl.a. blive indhøstet erfaringer med politisk information og debat på Internettet op til de kommende kommunalvalg og folketingsvalg.

Borgerservice
I "Det digitale Danmark" opstilles som mål, at Danmark senest i år 2003 skal yde Nordens bedste og mest effektive offentlige service ved hjælp af digital forvaltning.

Den digitale forvaltning giver en lang række muligheder for at forbedre den offentlige service. Åbningstiden kan i princippet udvides til at være 24 timer med udstrakt grad af selvbetjening.

Med elektronisk tilgængelige sagsakter kan borgeren få adgang til at se egne oplysninger og til at følge udviklingen i en konkret sag, som vedrører den pågældende. En absolut forudsætning er, at der er tillid til og vished for, at kommunikationen kan ske sikkert og fortroligt. I amterne er elektroniske patientjournaler et oplagt område for egenindsigt.

Den digitale forvaltning giver mulighed for større åbenhed og gennemsigtighed. Flere amter og kommuner har allerede indført åbne udvalgsdags-ordener. Mange steder arbejdes der også med åbne postlister. Tre amter har i dag indført åbne postlister: Nordjyllands Amt (www.nja.dk), Viborg Amt (www.vibamt.dk) og Århus Amt (www.aaa.dk). Fortrolighedshensyn vil dog altid begrænse mulighederne for at offentliggøre disse informationer fuldt ud.

Med elektroniske sagsakter og entydig identifikation er de basale forudsætninger for interaktiv selvbetjening via Internettet på plads. Med interaktiv selvbetjening udfyldes blanketter direkte på skærmen, eventuelt som led i en egentlig dialog. Blanketter repræsenterer en struktureret form for information, som nemt lader sig digitalisere, og der er væsentlige tidsbesparelser for både borgerne og forvaltningen. Anvendelsen er f.eks. oplagt ved udstedelse af pas og sygesikringsbevis, lægeskift, flyttemeddelelser, ansøgning om lejlighed og optagelse på ventelister.

Muligheden for at udfylde elektroniske blanketter på skærmen er et af kerneelementerne i arbejdet med den digitale forvaltning, og arbejdet hermed er sat i gang på flere fronter, bl.a. i en arbejdsgruppe under IT- og Forskningsministeriet med deltagelse af staten og de kommunale foreninger. Målet er, at alle væsentlige offentlige blanketter skal være tilgængelige på nettet inden udgangen af 2002.

Arbejdet med at udvikle elektroniske blanketter i amterne understøttes af Amtsrådsforeningen og de web-ansvarlige i amterne, bl.a. gennem en kortlægning af de eksisterende blanketter. Arbejdet kan følges på en særlig hjemmeside (www.blanketbasen.dk), som er oprettet til formålet.

Københavns Kommune er i gang med at indføre elektronisk selvbetjening. I første omgang gøres 48 udvalgte selvbetjeningsløsninger elektronisk tilgængelige. Det gælder eksempelvis børnebidrag, flytning og boligstøtte. Målet er, at borgerne kan betjene sig selv via Internettet uden fysisk at bevæge sig til et kontor i kommunen. Der skal både opnås serviceforbedringer for borgerne og større effektivitet i forvaltningerne. Projektets forløb til dato er beskrevet i: “Elektronisk borgerbetjening i Københavns Kommune. En statusrapport”. Rapporten findes i elektronisk form på IT- og Forskningsministeriets hjemmeside (www.fsk.dk).

Amterne, som har det regionale ansvar for vintertjenesten på vejene, har i et samarbejde med Vejdirektoratet og DMI etableret et vintervarslingssystem. Ud over døgnåbne vinterservicetelefoner og information gennem de lokale radioer omfatter det en internettjeneste (www.vintertrafik.dk), som indeholder aktuelle kortbaserede informationer fra hvert amt om glatføre, snefald, snerydning -og saltning samt luft- og vejtemperaturer. Informationerne indsamles bl.a. fra en række målestationer, som er placeret centralt i hvert amt.

IT og demokrati
Den digitale forvaltning ændrer helt forudsætningerne for den demokratiske proces.

Muligheden for elektronisk dialog mellem forvaltning og borgere øges betydeligt med den hurtigere og mere direkte adgang til data.

Der er allerede mange offentlige institutioner, som med aktive hjemmesider sigter på øget dialog med borgerne - f.eks. forældreinddragelse i institutions-arbejde, dialog med pårørende i forbindelse med institutioner for ældre og handicappede, biblioteksservice o.lign.

I forhold til det politiske niveau indebærer digital forvaltning mulighed for elektroniske meningstilkendegivelser og afstemninger, valgkamp på nettet og elektroniske diskussioner mellem politikere og borgere.

Forventningerne til at fremme borgernes demokratiske deltagelse er mange steder store, da IT kan bruges til at skabe nye adgangsveje og kommunikationsformer mellem borgere og politikere.

Der er dog en nærliggende fare for, at elektroniske afstemninger og me-ningstilkendegivelser forsimpler politiske problemstillinger, og at man pri-mært kommer i kontakt med de “internet-fortrolige”.

I forbindelse med kommunalvalget i 1997 udviklede Kommunedata og Kom-munernes Landsforening et internetkoncept med titlen KV97, hvor kandidaterne kunne præsentere deres politiske synspunkter, og hvor der var mulighed for politiske diskussioner på Internettet. KV97 var dog kun en begrænset succes. Cirka 5 promille af befolkningen loggede sig på hjemmesiden.

Mere positive har erfaringerne været med Folketingets elektroniske debat om Grundloven i 1999, hvor der var godt 130.000 besøg og en lang række indlæg i debatten.

Viborg Amts regionplan er tilgængelig på Internettet i en interaktiv version. I offentlighedsfasen ved seneste revision i 1999-2000 blev borgerne opfordret til at benytte e-mail til at kommentere de udsendte debatoplæg til revision. Efter offentlighedsfasens afslutning er alle modtagne debatindlæg offentliggjort på amtets hjemmeside (se www.vibamt.dk).

DebatSiden er et elektronisk debatforum i Århus Amt (www.aaa.dk), som borgerne kan bruge til en fri og åben debat med amtets politikere. DebatSiden er tænkt som et lille, men væsentligt supplement i den demokratiske debat, fordi der dermed bliver en nem og hurtig adgang til direkte dialog mellem politikere og vælgere om alle emner, som vedrører amtets service. DebatSiden er oprettet efter ønske fra flere af medlemmerne af Århus Amtsråd og med baggrund i positive erfaringer fra foråret 2000 med en elektronisk dialog om udvalgte emner fra debatoplægget til Regionplan 2001.

Tilgængelighed
Den stigende udbredelse af informationsteknologi betyder en række nye muligheder for at udvikle hjælpemidler og formidle information til de handi-cappede og andre med funktionsnedsættelse. Men indførelsen af ny IT kan på den anden side også betyde yderligere problemer, hvis teknologien og informationerne ikke er tilgængelig for de handicappede. Det er derfor vigtigt, at der til stadighed arbejdes med at forbedre tilgængeligheden.

IT- og Forskningsministeriet udgav i 1996: Frihed til at vælge - Handlingsplan for handicappedes IT-brug (tilgængelig i elektronisk form på www.fsk.dk), som indeholder en række initiativer, som skal sikre, at de handicappedes behov tilgodeses i IT-udviklingen.

Adgang til elektronisk kommunikation er et af indsatsområderne. Der er bl.a. igangsat projekter med udvikling af dansk syntetisk tale og talegengivelse.
Tilgængelig elektronisk kommunikation kan f.eks. betyde, at den handicappede lettere kan kommunikere over Internettet med det offentlige og i større grad selv kan håndtere mellemværender med det offentlige. Ligeledes øges mulighederne for distancearbejde, hvilket kan få afgørende betydning for øget integration af handicappede på arbejdsmarkedet.

Der er gennem mange år arbejdet med at udvikle kompenserende løsninger, så de handicappede kan anvende IT-udstyret, f.eks. specialtilpassede tasta-turer, skærme og mus. Specialløsninger er ofte meget bekostelige, og arbej-det hermed vanskeliggøres af den hastige udvikling på IT-området. Det er derfor et af målene i handlingsplanen for handicappedes IT-anvendelse, at handicaptilgængelighed i større grad indarbejdes i det grundlæggende IT-design. Dette kan bl.a. opnås gennem at stille krav om handicaptilgængelighed i offentlige indkøb og gennem at fastlægge nationale og internationale standarder.

Amterne deltager aktivt i arbejdet med IT-tilgængelighed gennem Hjælpemiddelinstituttet (www.hmi.dk) og Center for Tilgængelighed (www.centil.dk).

Det århusianske NetJob-projekt (www.netjob.dk), som er et projekthus under Hjælpemiddelinstituttet, har haft stor succes med at integrere handicappede på arbejdsmarkedet ved hjælp af IT. Gennem traditionel undervisning og træningsforløb uddannes deltagerne til en særlig jobfunktion i en bestemt virksomhed. Op mod 90 procent af deltagerne ender i job.

Udviklingscenter for Specialrådgivning (www.udvcenter.dk), som er stiftet af Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg kommuner, har igangsat udviklingen af en webportal på handicapområdet, som skal gøre det lettere for både sagsbehandlere, handicappede og deres pårørende at finde relevante oplysninger og indgange vedrørende handicapområdet på nettet. Det skal bl.a. være muligt at søge på organisatorisk enhed, handicapgruppe og diagnose.

Udbuddet af hjælpemidler er stort og ofte uoverskueligt for indkøbere og fagfolk samt for brugerne, som i stigende grad søger det rette hjælpemiddel på egen hånd. Hjælpemiddelinstituttet har oprettet Hjælpemiddelbasen (se www.hmi.dk), som indeholder informationer om ca. 20.000 danske hjælpemidler. Hjælpemiddelbasen giver et samlet overblik over hjælpemidler på det danske marked, produktinformation med billeder og tekniske data om alle hjælpemidler samt information om forhandlerne.

Det offentlige som arbejdsplads
Omstilling til digital forvaltning ses af mange som en tvingende nødven-dighed. Antallet af ældre vil stige markant i de kommende år, og tilsvarende vil tilgangen af unge falde. Det betyder, at arbejdsopgaverne både i samfundet som helhed og i den offentlige sektor skal udføres med mindre arbejds-kraft.

Med rigtig udnyttelse af effektiviseringsgevinsterne er digital forvaltning en oplagt løsningsmulighed. Digital forvaltning betyder også, at det offentlige vil være en attraktiv arbejdsplads, som kan konkurrere om den knappe arbejdskraft.

Arbejdstilrettelæggelsen kan ske meget mere fleksibelt. Nemmere adgang til viden og kommunikation betyder, at flere medarbejdere får et informations-grundlag, som sætter dem i stand til selv at træffe beslutninger.

Muligheden for at arbejde hjemme og samtidig være i kontakt med arbejds-pladsen, klienter, kunder og samarbejdspartnere vil vokse. Meget tyder på, at en væsentlig del af arbejdskraften kommer til at udføre en stor del af deres arbejde fra hjemmet. Og på, at det i højere grad end hidtil vil blive normen at indgå i skiftende arbejdsgrupper og skiftende ansættelser gennem hele livet.

Ca. 225.000 danske husstande havde i 1999 en hjemme-pc, som de havde modtaget gennem en hjemme-pc ordning (Kilde: Det digitale Danmark). Private virksomheder tegnede sig for 60 pct. af pc´ne, mens resten fordelte sig over forskellige ordninger formidlet gennem den offentlige sektor og fagbevægelsen. Hjemme-pc´ne blev benyttet ca. 10 timer om ugen i gennemsnit.

Effektivitet
Indførelse af den digitale forvaltning indebærer nogle oplagte effektivise-ringsmuligheder, som grundlæggende skyldes muligheden for
- ubegrænset at genbruge elektronisk lagrede data,
- hurtig og billig adgang til og distribution af data ad elektronisk vej.

Internt i organisationen er der mulighed for at effektivisere organisationen, sagsgange og arbejdsprocesser.

I forhold til omverdenen er der mulighed for at effektivisere kommunikationen med virksomheder, borgerne og andre offentlige myndigheder, bl.a gennem at anvende elektroniske blanketter og elektronisk fakturering.

Den offentlige sektor klemmes mellem et stigende forventningspres og en stigende ressourceknaphed, forårsaget af den demografiske udvikling i samfundet. Rigtigt udnyttet kan rationaliseringsgevinsterne ved digital forvaltning medvirke til at løse disse problemer. Der er dog lavet meget få beregninger af omfanget af de faktiske økonomiske gevinster ved indførelsen af digital forvaltning, hvilket bl.a. skyldes områdets pionerstatus.

Den offentlige sektor er så stor, at den samlet har mulighed for både at påvirke markedet til at levere de produkter, som skal til for at gennemføre den digitale forvaltning, og samtidig opnå betydelige rabatter. I et samarbej-de mellem stat, amter og kommuner og Statens og Kommunernes Indkøb (SKI) er der udarbejdet rammeaftaler for indkøb til datakommunikation, og rammeaftaler for sikkerhedstjenester og digital forvaltning er på vej. Rammeaftalerne kan bruges af alle offentlige myndigheder ved indkøb.

E-handel
E-handel (elektroniske indkøb over nettet) er et hovedindsatsområde i forbindelse med netværkssamfundet. I "Det digitale Danmark" opstilles det som mål, at Danmark skal være blandt de fem lande i verden, som har størst e-handelsomsætning pr. indbygger i 2003. Arbejdet med at fremme indførelsen af e-handel koordineres bl.a. gennem initiativet Fokus på E-handel (se www.efokus.dk).

E-handel i videste forstand indebærer, at hele indkøbsprocessen automati-
seres og sker elektronisk:
- Undersøgelse af markedet ved hjælp af indkøbskataloger med
rammeaftaler.
- Godkendelse af rekvisition og efterfølgende ordreafgivelse.
- Modtagelse, godkendelse, kontering og betaling af faktura.

Undersøgelser har vist, at der er et betydeligt potentiale for besparelser i den offentlige sektor ved at anvende elektroniske indkøb (se f.eks. E-springet, udgivet af Fokus på E-handel ). Gevinsterne ved e-handel opstår bl.a. gennem
- besparelser i form af nemmere brug af rammeaftaler og større gennem-
sigtighed af priser,
- mere effektive arbejdsgange i indkøbet gennem automatisering både hos
indkøber og leverandør og
- bedre logistik, der kan reducere omkostninger til lagerbeholdning.

Den offentlige sektor er storindkøber og kan dermed også virke som drivkraft for den private sektors overgang til e-handel gennem konsekvent brug af digitale indkøb.

Den offentlige indkøbsportal på Internettet etableres i slutningen af 2001 (se www.efokus.dk). Her kan virksomheder tilbyde at levere varer til det offentlige, og offentlige institutioner kan gå sammen om fælles indkøb. Det bliver i første om-gang de statslige institutioner, som kan købe ind via portalen. Sidenhen også resten af den offentlige sektor.

Kommunedata har igangsat udviklingen af en kommunal indkøbsportal, hvor de første dele vil være klar i første halvdel af 2001 (se www.kmd.dk).

I amterne er der igangsat flere projekter for at fremme anvendelsen af e-handel.

Amtsrådsforeningen har igangsat et projekt, som skal kortlægge området og komme med anbefalinger vedrørende e-handel i amterne.

Roskilde Amt har udviklet et elektronisk indkøbskatalog (RAKAT) (se www.rakat.dk), som i dag anvendes af fire amter og over 30 kommuner. Indkøbskataloget omfatter i første omgang rammeaftaler og vareoplysninger. På sigt vil systemet også kunne videresende ordrer og modtage fakturaer.

I et samarbejde mellem bl.a. SINERFA (sygehusindkøbernes erfaringsudvekslingsgruppe), Amtsrådsforeningen og Dansk Forening for Medicinsk Udstyr arbejdes der på at fremme brugen af elektroniske indkøb inden for sygehussektoren.

Som et led i Det digitale Fyrtårn i Nordjylland udvikler Nordjyllands Amt i et samarbejde med Kommunedata en e-handelsportal for amtet. Der er tale om et full-scale projekt,som dækker alle funktioner fra indkøb og ordreafgivelse til fakturering og betaling (se www.detdigitalenordjylland.dk).

Det offentlige på nettet

En række fællesprojekter mellem stat, amter og kommuner har til formål at lette borgernes elektroniske adgang til det offentlige.

I dag er situationen i vid udstrækning den, at de offentlige myndigheder hver for sig administrerer ved hjælp af systemer og bygger borgerrettede tjene-ster op, som kun i begrænset omfang udnytter de tjenester, som allerede findes.

Dette betyder dårlig service for borgerne, som har vanskeligt ved at finde rundt på nettet, og indebærer samtidig en ineffektiv ressourceanvendelse.

Sammenhæng i det offentlige på nettet (SON) er et projekt, der i 2001 skal gøre det muligt for borgerne at foretage præcise søgninger på og sammenstille forskellige typer af offentlig information på nettet. Målet er at gøre det lettere at finde den relevante information og foretage selvbetjening, uanset hvilken myndighed eller institution, der har ansvaret.

Personlig internetadgang er et udviklingsprojekt, der fra udgangen af 2001 skal gøre det muligt for alle danskere at skræddersy sin egen indgang til det offentlige. Der skal være sikker adgang til egne data og mulighed for elektronisk at modtage information fra og kommunikere med forskellige offentlige myndigheder.

Alle offentlige netsteder (hjemmesider) vil i de kommende år blive vurderet under overskriften Bedst på nettet (se www.bedstpaanettet.dk). Målet er ikke at skabe en hitliste over gode og dårlige offentlige netsteder, men et forum, hvor offentlige informationsudbydere kan inspirere hinanden til at forbedre kvaliteten og indholdet.

På baggrund af indstillinger fra tilknyttede ekspert- og dommerpaneler, uddelte IT- og forskningsministeren i november 2000 tre særpriser til bedste statslige, amtskommunale og kommunale hjemmeside. Priserne gik til Sundhedsministeriet (www.sum.dk), Københavns Amt (www.kbhamt.dk), og Frederikshavn Kommune (www.frederikshavn.dk).

I et samarbejde mellem Amtsrådsforeningen og de web-ansvarlige i amterne er udviklet et fælles informationsdelingssystem.

Systemet omfatter indtil videre amternes fælles serviceinformation på nettet, materialer til amtsrådsvalget 2001, Amtsrådsforeningens presseklipsservice, AmtsPress, og en omfattende online-ordbog på miljøområdet.

Informationen opbevares på et centralt netsted, som autoriserede brugere kan indberette til og trække informationer fra. Informationerne kan hentes direkte ind i eget layout på inter- og intranetsider, hvorefter de vedligeholdes automatisk.

Med informationsdelingen opnås både en højere kvalitet med mere ensartet information og ressoucebesparelser, da informationen opbevares og vedligeholdes ét sted i stedet for i alle 14 amter.

Sikker internetkommunikation
En række undersøgelser har vist, at en af de største barrierer for en øget anvendelse af Internettet er usikkerhed. Adgang til sikker internetkommunikation er derfor en afgørende forudsætning for at udnytte de muligheder, som netværkssamfundet giver.

I sommeren 1999 indgik Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Forskningsministeriet en aftale om sikker internetkommunikation, som indebærer, at datakommunikation mellem offentlige myndigheder skal ske over Internettet og på en sikker måde ved hjælp af kryptering og digital signatur (elektronisk underskrift). Det var hensigten, at de fastlagte standarder også skal anvendes ved borgernes kommunikation med det offentlige.

Der er siden igangsat en række initiativer til at opfylde aftalen. I foråret 2000 vedtog Folketinget en lov om elektroniske signaturer, som bygger på et EU-direktiv herom. Loven opstiller krav til elektroniske signaturer og til de nøglecentre, som skal udstede certifikater. Elektroniske signaturers retsgyldighed er ikke omfattet af loven, men vil blive behandlet i en særlig lov.

Sikker internetkommunikation kan ske ved hjælp af forskellige tekniske løsninger. Den mest sikre metode i dag er at anvende et chipkortbaseret digital signatur (et chipkort er et plastkort med en indbygget elektronisk chip). Løsningen er dog ikke nødvendig ved alle former for kommunikation, og mindre følsom kommunikation kan udmærket ske ved hjælp af en PIN-kode løsning (f.eks. Told & Skat´s Tast-selv service) eller ved hjælp af programbase-rede løsninger. På sigt vil udviklingen formentlig gå i retning af kommunikation ved hjælp af mobiltelefoner.

Amtsrådsforeningen har ved forskellige lejligheder peget på den nærliggende mulighed af at udstyre sygesikringsbeviset med en chip. Herved sikres en hurtig udbredelse til hele befolkningen. Staten har dog fundet, at denne løsning er for omkostningstung.

I et forsøgsprojekt i Hedensted, Juelsminde og Tørring kommuner (De Digitale Kommuner) er 3.000 borgere i november 2000 blevet udstyret med digitale bor-gercertifikater fra Kommunedatas certificeringscenter, som indebærer, at de kan skrive under med en juridisk gyldig elektronisk signatur. Ved hjælp af signaturen
kan der i første omgang sendes ansøgninger om plads i dagsinstitution, foretages lægevalg og sendes flyttemeddelelser (se www.kl.dk/ddk).

Som et led i Det digitale Nordjylland (www.detdigitalenordjylland.dk) etableres
et storskalaforsøg med digital signatur mellem Nordjyllands Amt og en række professionelle brugere (landmænd, ledningsejere, kommuner mv.). Den digitale signatur skal kunne anvendes ved internetansøgninger og -sagsbehandling. Forsøget forventes at omfatte op til 15.000 brugere.

Uddannelse og IT

I "Det digitale Danmark" opstilles det som et ambitiøst mål, at Danmark som det første land i verden skal sikre borgerne livslang læring i netværkssamfundet.

Uddannelse handler i den forstand både om uddannelse af IT-specialister, sikring af befolkningens og medarbejdernes IT-kompetencer og integration af IT i undervisningen, herunder til fjernundervisning.

Der er en betydelig mangel på IT-specialister i Danmark, og uddannelse af disse er derfor et højt prioriteret mål i arbejdet med omstilling til netværkssamfundet. Regeringen har igangsat flere initiativer, som bl.a. omfatter øget optag på IT-højskolerne og på datamatikeruddannelsen, større satsning på IT-forskning samt omskoling af ledige (se f.eks. Det digitale Danmark).

Netværkssamfundet stiller også krav om basale IT-kvalifikationer hos den øvrige arbejdsstyrke. Medarbejderne skal kunne håndtere kontorprogrammer, kommunikere over Internettet og have forståelse for IT-sammenhænge. Dette klares som regel gennem virksomhedsinterne kurser, men det er også vigtigt, at ledige og ledighedstruede undervises i grundlæggende IT-kompetencer, så de ikke falder ud af arbejdsmarkedet.

Kravet om, at den enkelte livet igennem skal være under uddannelse, betyder, at der i stigende grad er behov for at udvikle fleksible uddannelsestilbud. Uddannelserne skal kunne følges i kombination med arbejde, familieliv og socialt liv, uanset hvor man bor. Dette kan bl.a. tilgodeses gennem øget fjern-undervisning.

Integration af IT i undervisningen har to ligeværdige formål: Eleverne skal gøres fortrolige med brugen af IT, da alle job i fremtidens samfund vil være afhængige heraf, og IT skal bruges i undervisningen for at give denne større kvalitet og gøre den mere effektiv.

Uddannelsessektoren har allerede gennem mange år arbejdet med at indføre IT i undervisningen, og der er igangsat en lang række projekter. En række af projekterne er foregået i et samarbejde med CTU (Center for Teknologistøt-tet Undervisning). Disse er beskrevet på www.ctu.dk.

Eksempler på projekter i amterne er indretning af computerklasser, fjernundervisning (særligt på voksenuddanelsescentrene), hjemmesider, virtuelle lærerrum, netcafeer for udviklingshæmmede, efteruddannelse af lærere og kvalitetsudvikling af IT.

Virtuel undervisning bruges som betegnelse for fremtidens undervisning. I den virtuelle undervisning anvendes fjernundervisning i betydeligt større grad end i dag. Der vil der være fælles undervisningsforløb på uddannelsesinstitutionen, projektperioder hvor eleverne enkeltvis eller i grupper gennemfører mere selvstændige undervisningsforløb og træningsforløb for den enkelte elev med brug af digitalt undervisningsmateriale.

Med udviklingen af mere virtuelle undervisningsformer ændres lærerrollen markant. Lærerne skal fungere som traditionelle undervisere, være til rådighed i studieværksteder, være til rådighed over nettet, rette opgaver over nettet mv.

Virtuel undervisning forudsætter som noget meget væsentligt, at lærerne er fortrolige med IT-anvendelse. UNI-C og Undervisningsministeriet har udviklet en IT-efteruddannelse for gymnasielærere, som i foråret 2001 testes på 400 gymnasielærere (se www.uni-c.dk).

Integration af IT forudsætter også adgang til IT-udstyr og til Internettet. Regeringen har som mål, at der i 2003 skal være 5-10 elever pr. nyere computer i grundskolen. I 1999 var gennemsnittet 10,75, mens det i gymnasierne var 6,9. Dette dækker dog over betydelige forskelle fra skole til skole. Af pc´ne i grundskolen og gymnasiet havde under halvdelen adgang til Internettet. (Kilde: Det digitale Danmark).

AF-Storkøbenhavn har gennem de sidste fem år fået op mod 80 pct. af de ledige, som har gennemgået et IT-kursus, i beskæftigelse. Der er gjort en særlig indsats for ledige akademikere i hovedstadsområdet. Alene i 1998-99 gennemførte ca. 500 ledige akademikere IT-kurser (se Det digitale Danmark).

Århus Amt, Københavns Amt og Storstrøms Amt har i et samarbejde med konsulentfirmaet Worknet analyseret vilkårene for fremtidens IT-anvendelse på gymnasierne. Som resultat af dette arbejde er der blevet udviklet en model, som bygger på, at driften samles i store enheder og ikke som i dag i små, lokale installationer. Det er nu planlagt at teste modellen på 10 institutioner. Det er vurderingen, at modellen rummer et klart potentiale for at kunne bringe betydeligt billigere og bedre IT-funktionalitet frem til uddannelsessektoren. Gennem at samle driften i store enheder opnås bl.a. en længere levetid for det lokalt placerede udstyr.

Det er et centralt led i Århus Amts IT-strategi på undervisningsområdet, at alle lærere på gymnasier, HF-kurser og voksenuddannelsescentre får tilbud om en gratis amtsfinansieret pc i 3 år med opkobling til skolens netværk (se www.service-og-velfaerd.dk). Læreren forpligter sig til gengæld til at gennemføre et fagligtpædagogisk efteruddannelsesforløb. Som et led i projektet udvikles og afprøves uddannelsesforløb ved hjælp af IT.

Holstebro Gymnasium og HF (www.hogym.dk ) blev i 1994 udpeget til elektronisk forsøgsskole med en matematisk klasse, hvor elever og lærere blev udstyret med bærbare computere. Forsøget blev iværksat af Undervisningsministeriet med støtte af IBM, Tele Danmark og Ringkjøbing Amt. Forsøget er siden fulgt op, så der i dag un-dervises med bærbare computere i seks klasser. Det er målsætningen, at de pæda-gogiske resultater fra disse klasser skal brede sig til hele skolen. Der er gennemført systematisk efteruddannelse af skolens lærere. Der er indrettet flere edb-lokaler og pc-områder. Eleverne har fri adgang til at benytte skolens udstyr med internetad-gang. Ved eksamen er der mulighed for at anvende IT-udstyr.

Sundhedsområdet
Amterne har gennem mange år arbejdet med at indføre digital forvaltning på sundhedsområdet, selv om ingen har brugt det udtryk.

Anvendelsen af elektronisk kommunikation mellem sundhedsvæsenets forskellige parter - sygehuse, apoteker, praktiserende læger og laboratorier - har været udbredt i en årrække.

Tilsvarende har der været arbejdet med at udvikle digitale systemer på det administrative område, mens IT-udviklingen inden for det kliniske område har været længere tid om at komme i gang. Udviklingen af kliniske systemer er dog stærkt accelererende i disse år.

Den elektroniske kommunikation mellem sygehuse, praktiserende læger, apoteker og kommuner sker over Sundhedsdatanettet. Gennem MedCom-projektet (se www.medcom2.dk), som er etableret af Sundhedsministeriet, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner samt en række private interessenter, er der sket en standardisering og udbredelse af den elektroniske kommunikation.

Projektet, som internationalt set er enestående, har været en betydelig succes. I dag er status, at næsten 60 pct. af kommunikationen mellem sundhedsvæsenets parter sker elektronisk via Sundhedsdatanettet, svarende til 1,7 mio. meddelelser om måneden. I december 2000 var alle sygehuse og apoteker, 78 pct. af de alment praktiserende læger og 52 pct. af de prakti-serende speciallæger tilsluttet.

Udvekslingen er hidtil sket gennem EDI-udveksling (Electronic Data Interchange), hvilket betyder struktureret dataudveksling fra maskine til maskine. Det vurderes nu, hvordan der kan ske en omlægning til sikker kommunikation over Internettet.

Udvikling og udbredelse af elektroniske patientjournaler (EPJ) er et andet stort tema. Inden for praksissektoren er der en stor udbredelse af forskellige praksisorienterede patientjournaler. På sygehusene er udviklingen gået langsommere. Det skyldes bl.a. at systemudviklingen er mere kompleks. En af udfordringerne består i at sikre kommunikationen mellem forskellige systemer, f.eks. mellem den elektroniske patientjournal og røntgen- og laboratoriesystemer.

Det indgår i finanslovsaftalen for 2001, at sundhedsministeren skal aftale en plan med amterne for implementering af elektroniske patientjournaler på sygehusene.

I et samarbejde med bl.a. Amtsrådsforeningen arbejder Sundhedsstyrelsen på at udvikle en fælles grundstruktur for den elektroniske patientjournal, hvilket er en forudsætning for at etablere en sammenhængende elektronisk patientjournal på landsplan. Sundhedsstyrelsen har udmeldt et forslag til grundstruktur, som er under afprøvning.

En større udbredelse af elektroniske patientjournaler og andre IT-systemer, rettet mod det sundhedsfaglige arbejde, vil på sigt medføre betydelige for-bedringer i sundhedsvæsenet.

De elektroniske patientjournaler vil betyde, at patienten vil opleve en mere sammenhængende behandling i sundhedsvæsenet, da oplysninger, som allerede er registreret, vil følge med patienten.

Kvaliteten vil også blive bedre, da der ikke længere vil være risiko for forsvundne patientjournaler og for fejl ved kopiering eller overførsel af oplysninger.

Arbejdet kan samtidig tilrettelægges mere rationelt, da lægen selv skriver i den elektroniske patientjournal. Lægesekretæren vil blive frigjort til admini-strative opgaver på afdelingen, hvilket igen kan give det sundhedsfaglige personale bedre tid til patientbehandling og -pleje.

Elektronisk booking benyttes som et middel til bedre service over for patienterne og til bedre at udnytte de fysiske og personalemæssige ressourcer. Med booking er det muligt at tilrettelægge patientforløb, så der er flere ambulante besøg på én dag, og at minimere ventetider, fordi det på forhånd er sikret, at de nødvendige lokaler og personale er til rådighed.

De bookingsystemer, som anvendes i dag, benyttes typisk inden for sygehusets vægge, således at det er afdelingen selv, der efter en række regler booker tider.

I fremtiden kan man også forestille sig booking anvendt f.eks. af de prakti-serende læger til at skabe sammenhængende behandlingsforløb på tværs af sygehuse, praksissektor og kommuner.

I det omfang, en patient har en henvisning fra en praktiserende læge, kunne booking også ske direkte fra patientens egen pc eller ved, at patienten ringer til et booking-center, som sammen med patienten tilrettelægger en behand-lingsplan.

På initiativ af bl.a. Amtsrådsforeningen drøftes det i øjeblikket, om der skal etableres en fællesoffentlig sundhedsportal på Internettet. En portal kan samle information og kommunikation mellem borgere, patienter og sundhedsvæsen og mellem sundhedsvæsenets forskellige parter. Portalen kunne bl.a. anvendes af patienten til e-mail konsultation, tidsbestilling og receptfornyelse hos den praktiserende læge.

Der er gennem de senere år sket en stor udvikling inden for de såkaldte produktionsstøttesystemer. Det er systemer, som benyttes i de kliniske serviceafdelinger, f.eks. røntgenafdelinger, laboratorier etc. Et eksempel herpå er digitale røntgensystemer, som giver mulighed for uhindret transmission af billeder på tværs af sygehuse. Herved udnyttes ekspertisen på området optimalt og der kan samtidig spares vagttid.

Udviklingen på dette område understreger behovet for integration mellem de forskellige typer systemer, så der ikke bliver tale om informations-øer. Der er derfor brugt mange kræfter på at integrere systemer gennem de senere år.

Amtsrådsforeningen etablerede i juni 2000 sundheds-IT selskabet Scandinavian Healthcare Informatics A/S (se www.scandihealth.com). Selskabet blev dannet med udgangspunkt i den hidtidige Amtsdivison i Kommunedata. Formålet med etableringen af et særligt sundheds-IT selskab var at sætte mere fart i udviklingen af IT-systemer til det danske sundhedsvæsen. Det var fra starten hensigten at få en professionel partner, og Amtsrådsforeningen solgte på den baggrund 60 pct. af aktiekapitalen til CSC International i november 2000 (selskabet betegnes herefter CSC-Scandihealth A/S). For at få tilstrækkelig volumen i systemudviklingen er det meningen, at selskabet skal operere på internationalt plan, i første omgang Skandinavien.

Vejle Amt har i 2000 testet en elektronisk fødejournal på Horsens Sygehus, udviklet af Kommunedatas Amtsdivision (nu CSC-Scandihealth A/S). Styregruppen for projektet har på baggrund af erfaringerne med journalen anbefalet, at den udbredes til hele Vejle Amt. Blandt de gevinster, man har konstateret, er et kvalitetsløft i for-bindelse med registreringen, øget kvalitet af dokumentationen i sygeplejen, hurtigere kommunikation af information, bedre overblik og let læselige informationer. Det konstateres også som en gevinst, at journalen har været fælles mellem faggrupperne (se www.scandihealth.com).

På de ortopædkirurgiske afdelinger på Vejle og Give sygehuse har man haft positive erfaringer med at skifte den papirbaserede patientjournal ud med en elektronisk patientjournal, udviklet af IBM. En evaluering har vist følgende gevinster: Bedre over-blik, bedre styr på patientforløbene, bedre klinisk beslutningsgrundlag og bedre medicinering. Amtet har på den baggrund foreløbigt besluttet at indføre elektroniske patientjournaler på yderligere syv kliniske afdelinger (se www.service-og velfaerd.dk).

I Viborg Amt er digital billedkommunikation mellem sygehusene muligt via en højhas-tighedslinie. Det unikke ved denne løsning er, at billederne opbevares og er tilgængelige fra et sted. Herfra kan de hentes og sendes til de afdelinger, som har behov for belysning og dokumentation i undersøgelses- og behandlingsforløbet for en patient. De digitale røntgenbilleder optages f.eks. på Kjellerup Sygehus og sendes til Viborg Sygehus til beskrivelse og fjerndiagnostisering. Det giver en effektiv behandling af patienterne og en udnyttelse af de lægelige ressourcer på tværs af sygehusene i Viborg Amt.

Sundhedsministeriet (www.sum.dk) har siden 1998 offentliggjort forventede ventetider på Internettet for 24 udvalgte behandlinger. Ventetidsinformationen omfatter alle de sygehuse, som foretager de pågældende behandlinger, og målgruppen er såvel borgere som sygehuse, patientvejledere og praktiserende læger. Med ventetidsinformationen forbedres borgernes muligheder for at udnytte det frie sygehusvalg.

Kollektiv trafik
Den kollektive trafik i Danmark står over for store investeringer i ny tekno-logi de kommende år. Hovedformålet er, at det skal være nemmere og mere gennemskueligt - og dermed også mere attraktivt - for borgerne at bruge den kollektive trafik.

Arbejdet med at indføre ny teknologi koordineres gennem Bus & Tog Sam-arbejdet, som har deltagelse af de fælleskommunale trafikselskaber, DSB og Amtsrådsforeningen.

Første resultat af samarbejdet er Rejseplanen på Internettet (www.rejseplanen.dk), som er en elektronisk køreplan for busser og tog, der oplyser om rejsemulighederne i hele landet. De fleste busruter og alle togstrækninger er tilgængelige i dag. Dette udvides nu med de resterende busruter, herunder alle bybusruter. Private vognmænd og færger inviteres også til at deltage i samarbejdet.

Der er igangsat udvikling af systemet, så der kan gives oplysninger om priser.

Alle oplysninger skal som udgangspunkt være tilgængelige på Internettet, men det er også med i planerne, at kundernes stadigt større krav til integre-rede tjenester opfyldes. Det kan f.eks. være adgang til anvendelse af WAP-telefoner, taxibestilling og dynamisk trafikinformation, f.eks. at man modtager SMS-besked, hvis det tog, man plejer at bruge, er forsinket.

En af de kendte hindringer for kundens beslutning om at vælge den kollektive trafik er besværet med at købe billet.

I løbet af 2004 introduceres som et led i Bus & Tog Samarbejdet Rejsekort Danmark, som er en smart-card billet, som den rejsende kan anvende som

betaling for sine rejser. I første omgang implementeres systemet i Hovedstadsområdet. I de følgende to-tre år i resten af Danmark.

Der samarbejdes også om at anvende kortet på skandinavisk niveau. Allerede fra begyndelsen kan kortet bruges ved rejser til Skåne.

Der lægges op til, at kunden kun behøver at have et kort, som så kan bruges i alle busser og tog i hele landet. Kortene tænkes opdateret på flere måder, som kunden kan vælge imellem: Overførsel fra PBS til kortet, periodevis tilsendelse af regninger eller opdatering af kortet på automater.

Geografiske data
Amterne administrerer en række komplicerede regler for borgernes og virksomhedernes adfærd i det åbne land, og der er et stort behov for lettilgængelig og forståelig information.

Alle amter har derfor etableret en geografisk informationstjeneste på Internettet til brug for borgerne. Informationen vises på kort, baseret på et geografisk informationssystem (GIS), hvor kortdata og registerdata sammenkobles. På sigt er det hensigten, at ansøgninger og sagsbehandling skal kunne ske digitalt og med udgangspunkt i kortinformationerne. Det kan f.eks. være relevant i forbindelse med ansøgninger om vejnabosager, opgravningstilladelser fra ledningsejere, vandindvinding og tilskud til miljøvenligt jordbrug (MVJ).

De digitale informationer betyder et langt bedre overblik for borgerne og de professionelle brugere. For amterne er gevinsten bl.a., at henvendelserne bliver mere præcise. Det betyder både en bedre kvalitet i svarene og en mere effektiv sagsbehandling.

Det indgår i Nordjyllands Amts projekt om Den digitale Amtsgård (www.detdigitale-nordjylland.dk), at den nuværende GIS-information på hjemmesiden skal videreudvikles til et interaktivt kort, som på en enkel og overskuelig måde stiller stedbundne informationer til rådighed for brugeren. Professionelle brugere vil kunne hente ønskede kort i de formater, de selv arbejder i. Borgere og virksomheder kan hente kort hjem via Internettet og selv tegne videre på det og herefter sende det tilbage som en del af en ansøgning. Det vil blive muligt at finde information ved hjælp af en 3-dimensional model. Sagsbehandlingen på en række områder skal kunne foregå digitalt.